Værktøjskasse:

Valg af indsats

En mand står og kigger på sin laptop.

Dyk ned i værktøjskassen

Valg af indsats

Når I har indkredset velfærdsudfordringen, skal I vælge, hvilken indsats I ønsker at igangsætte og investere i.

Den velegnede indsats

En velegnet indsats er kendetegnet ved at:

  • Være afprøvet og evalueret med gode resultater: Det er en fordel, at indsatsen er afprøvet og effektevalueret med gode resultater for målgruppen. Jo mere og bedre viden om indsatsens effekter, desto bedre. For det første letter det udviklingsarbejdet, fordi det bliver nemmere at opstille de rette resultatmål for investeringen. For det andet gør det investeringen mindre risikofyldt, hvilket øger muligheden for at tiltrække en investor.
     
  • Have et investeringspotentiale: Det skal være sandsynliggjort, at indsatsen skaber budgetøkonomiske gevinster (eller sociale gevinster, som myndighederne har en betalingsvilje for) og dermed har et investeringspotentiale.
     
  • Være skalérbar: Indsatsen skal gerne være skalerbar, så den kan udbredes til gavn for flere. Et redskab til at sikre skalérbarhed er forandringsteorier, der kortlægger, hvilke effekter og resultater en indsats skaber og med hvilke virkemidler. Ved at bruge forandringsteorien til at beskrive præcis hvilke virkemidler, der fører til hvilke resultater og effekter, er det nemmere for andre at replicere indsatsen i en anden kontekst. I kan downloade en skabelon til opstilling af forandringsteorier her på siden.

Hvem skal levere indsatsen?

Dernæst skal det afklares, hvem der skal levere indsatsen. Det kan være en offentlig myndighed for eksempel en kommune, en civilsamfundsorganisation eller en privat leverandør. 

Der er styrker ved dem alle, så valget vil ofte afhænge af den konkrete udfordring, målgruppe og indsats. For eksempel kan civilsamfundsorganisationer og private leverandører bidrage med specialiserede indsatser og komme med nye bud på opgaveløsningen. Nogle gange kan de også nå målgrupper, som ikke ønsker at være en del af kommunale tilbud. Andre gange kan det være en fordel, at indsatsen bliver leveret af kommunen eller regionen selv, for eksempel, hvis den offentlige myndighed ønsker at videreudvikle eksisterende indsatser eller forankre indsatserne hos dem selv.

Inspiration

Hvis I mangler kendskab til indsatser, som I ønsker at igangsætte, kan I finde inspiration på forskellige styrelsers hjemmesider