Hop til hovedindhold

Det sociala utfallskontraktet i Norrköping: Bedre støtte til anbragte børn og unge

I 2015 indledte Norrköping Kommune, Leksell Social Ventures (LSV), Uppdrag Psykisk Hälsa i Sveriges Kommuner og Regioner (SKR) samt Lumell Associates et samarbejde med det formål i fællesskab at tilbyde bedre støtte til anbragte børn og unge. Inspirationen til arbejdet var delvist Norrköpings og SKR's tidligere erfaring med sociale investeringer og dels den internationale udvikling af såkaldte Social Impact Bonds.

Nyhed

Af Redaktionen Publiceret 12.08.2021

Hvad kan vi lære af investeringen?

Initiativet viser værdien af at arbejde tværsektorielt, i det her tilfælde mellem de sociale myndigheder og skolevæsenet. Det viste også, at evalueringsperioden for betalingsmålene var for kort. Besparelserne for kommunen kom først på længere sigt.

Nøglefakta

Investeringen i tal

Udfordring

Anbragte børn og unge præsterer ofte dårligere i skolen, de har en større risiko for psykisk sygdom og misbrug og dermed også på sigt dårligere forudsætninger at skabe et godt liv for sig selv.

Målgruppe

60 anbragte børn og unge i alderen 7 til 18 år bosat i Norrköpings Kommune.

Investeringssum

7,5 millioner svenske kroner.

Tidshorisont

2 år som blev forlænget til 3 år, da to år var for kort en evalueringsperiode.

Mål med investeringen

Indsats

Styrket koordinerende indsats med individets behov i centrum, der skal styrke de unges trivsel.

Resultatmål

Lavere omkostninger til sociale ydelser. Bedre resultater i skolen.

Status

Afsluttet. Projektets resultat efter tre år var SEK -3,5 millioner. De sociale mål var generelt succesfulde, men genererede ingen betaling til investoren, idet de ikke var betalingsmål.