Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, når det kommer til at opbygge en statslig investeringsvirksomhed på socialområdet, men markedet er umodent. Det vil kræve tålmodighed og politisk vilje, mener tidligere administrerende direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt.
Christian Motzfeldt var administrerende direktør i Vækstfonden fra 2001-2019.
I samme periode medfinansierede fonden, i samarbejde med private investorer, cirka 7.000 virksomheder for mere end 20 milliarder kroner.
Gennem sine 18 år som direktør var Christian Motzfeldt med til at vende fondens investeringsmæssige resultater fra et underskud til et stort overskud. En vending, som krævede tålmodighed og politisk opbakning.
Her giver han sit bud på, hvad man særligt skal have fokus på, hvis en tilsvarende succes skal lykkes på socialområdet.
Hvad var de vigtigste opgaver, da du trådte til som direktør i Vækstfonden?
”Der var lige blevet lavet en ny lov om Vækstfonden, der gav os større mulighed for at bruge vores grundkapital mere fleksibelt, proaktivt og kommercielt. Derfor var den første opgave at ændre fondens strategi og kultur, så den var i overensstemmelse med den nye lov. Det betød, at vi havde fokus på at gå fra bløde penge til kommercielle instrumenter og fra at være indbakkestyret til at være opsøgende i forhold til investeringer. Og så besluttede vi at udvide det strategiske fokus på at opbygge et samlet stærkt økosystem for iværksættere og finansiering af vækstvirksomheder, i stedet for et snævert fokus på at investere i nogle enkelte virksomheder.”
”På det tidspunkt var hele økosystemet for iværksætteri og finansiering af vækstvirksomheder meget umodent; iværksættere, banker, revisorer, advokater og universiteter. Ja – og ministerier. Vi havde alle en ret beskeden viden om, hvad der egentlig skulle til for at få hele systemet til at fungere optimalt, for eksempel med hensyn til hensigtsmæssig governance, kontrakter og regulering. Det handlede derfor om at få bygget en ny kultur op – også inhouse. Det indebar, at vi i flere år arbejdede intenst og tæt sammen med alle de vigtige partnere i økosystemet for at finde de rigtige svar og initiativer. Her kiggede vi til erfaringer fra de bedste i udlandet. For eksempel begyndte vi at lave formelle partnerskaber med både private investorer og banker, så vi kunne styrke hinandens indsatser og bringe endnu flere danske iværksættere frem til succes.”
Kan problematikken om et umodent marked overføres til socialområdet?
”360 grader rundt var der umodenhed og manglende forståelse for, hvad der skulle til for at lykkes, så det skulle opbygges. Det samme mener jeg gælder for Den Sociale Investeringsfond. Det hele er jomfrueligt, og det skal bygges op brik for brik. Det handler om at lære af erfaringer fra blandt andet udlandet, få kortlagt hvem der er de vigtigste aktører i processen og have mange drøftelser om, hvad der er best practice i alle elementer af den samlede værdikæde. Det er et langt og sejt træk.”
Hvilke potentialer ser du i en statslig investeringsfond på socialområdet?
”Jeg ser et stort potentiale. Både når det kommer til at give flere mennesker bedre livskvalitet, men også økonomisk og for den generelle udvikling i samfundet. De fordele kan udløses ved en klog og velgennemført strategi. Hvis det lykkes kan det omsættes til store samfundsøkonomiske gevinster til både kommuner, stat og investorer. Men det er ikke nemt, og det vil tage tid. Men det er en vigtig rejse.”
Hvad skal der til for at udløse potentialerne?
”Det vigtige er, at man holder fast i det kommercielle sigte. Der er et socialt formål, men metoden skal være kommerciel, og det er fra operatørerne og investorerne, at det store ryk for alvor skal komme. Derfor ville jeg arbejde på at få flere private operatører med, og en kerne af fonde, der forstår, hvad det vil sige at være investor på det her område. At det kan give et økonomisk afkast, men også værdien af et afkast på den visionære side blandt andet i form af de sociale forbedringer, investeringen giver.”
”Derudover er det vigtigt, at der er den rigtige balance på myndighedssiden om, hvem der får gevinsterne. Det er i kommunerne, men staten får også tydelige gevinster, men tager lige nu ikke det ansvar, der medfølger. Derfor er det vigtigt, at staten er med hele vejen rundt for at signalere, at de er interesseret i at høste den gevinst, de får. Kommunerne kan sagtens være med også som myndighed, men at staten også kommer ind med en solid indsats, det synes jeg er vigtigt.”
Hvilken betydning har det politiske samarbejde?
”Det var meget vigtigt for os i Vækstfonden, at være forankret i erhvervsministeriet, som forstod den kommercielle strategi, og som vidste, at det ville tage tid at få modnet markedet. De bakkede op – også når det var svært. Så den politiske villighed har været afgørende.”
”Det er selvfølgelig oplagt at stille spørgsmålet; hvis man laver grønne investeringer, hvorfor skal det så ikke være forankret i klimaministeriet? Det skal det ikke, fordi måden man skal tilgå det på skal være kommerciel. Så kan det godt være, at målet er grønt, men tilgangen er kommerciel. Derfor skal det forankres et sted, hvor der er det rigtige fokus og en dybere forståelse.”
Om Vækstfonden
Vækstfonden var en selvstændig offentlige virksomhed, der blev grundlagt i 1992 af den danske regering og finansierer innovation og vækst i danske virksomheder. Oprindeligt leverede fonden bløde lån til højrisiko-projekter mod sikkerhed i låntagers virksomhed. I 2001 skiftede strategien mod risikovillig kapital og garanterede lån på markedsvilkår. Siden 2009 har fonden også tilbudt direkte lån.
Forløb:
- I 2011 etablerede Vækstfonden en separat fondskasse Dansk Vækstkapital – i samarbejde med en række danske pensionsfonde
- I 2016 oprettede Vækstfonden Dansk Landbrugskapital i samarbejde med danske pensionsfonde
- I 2016 lancerede Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) en Business Angel Matching Fund
- I 2023 blev Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond sammenlagt under Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
Christian Motzfeldt
Tidligere administrerende direktør i Vækstfonden