Sociale investeringer kan afhjælpe den pressede økonomi på socialområdet i Aarhus Kommune

Sociale investeringer kan være med til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, Aarhus Kommune har på socialområdet, og samtidig bidrage til udvikling af nye, innovative indsatser til gavn for borgere med komplekse, sociale problemer. Der er allerede igangsat en række indsatser, men markedet skal modnes mere, hvis potentialet for sociale investeringer skal indfries, mener Christina Vadstrup Petersen og Marianne Pedersen, der begge er en del af sekretariatet i Rådet for Sociale Investeringer i kommunen.

En del borgere lever på kanten af samfundet – også i Aarhus. Med baggrund heri blev der i 2020 oprettet en social investeringsfond i Aarhus Kommune med Rådet for Sociale Investeringer som drivkraft. Formålet med fonden er at igangsætte nye sociale indsatser, som både kan skabe positive forandringer for borgerne og på sigt nedbringe de kommunale udgifter.

På den måde er der fokus på den dobbelte bundlinje, hvor de økonomiske og sociale gevinster skal gå hånd i hånd i investeringerne ved, at man på den ene side sparer på nogle af forsørgelsesudgifterne og på den anden side giver flere penge til sociale indsatser.

Markedet for sociale investeringer skal modnes mere

Det at arbejde med sociale investeringer er for Aarhus Kommune et nyere greb i værktøjskassen, og man skal operere med det lange sigte, før man kan se de kommunal- og samfundsøkonomiske effekter ved en social investering. Det kan være en udfordring, for med et langsigtet perspektiv øges kompleksiteten i en indsats og en businesscase. Samtidig arbejdes der i indsatserne med komplekse problemstillinger hos borgerne, hvilket ofte skaber behov for et tværgående samarbejde både internt mellem forvaltningerne i kommunen og mellem kommunen, region og stat.

På samme tid kan det også være udfordrende at indgå i et samarbejde med eksterne leverandører til sociale indsatser. Mange af leverandørerne – typisk civilsamfundsorganisationer og NGO’er – har ofte de helt rigtige perspektiver og intentioner i forhold til det menneskelige aspekt, men ofte er der endnu ikke tilstrækkelig viden om evidensen og de økonomiske effekter af indsatserne, så der reelt kan laves en social effektinvestering, siger Christina Vadstrup Petersen:

Rådet for Sociale Investeringer har en mailadresse, som leverandører kan skrive ind til med forslag, og de fleste blev afvist i starten, fordi de ikke var klar til at kunne indgå i et partnerskab, hvor man netop også skal have fokus på økonomi. Leverandørerne havde en oplevelse af, at de gjorde noget godt, men de havde ingen data på det. Der skal være en vis evidens om de indsatser, der bliver sat i gang, så det er en af tingene, vi arbejder på.
Christina Vadstrup Petersen
Specialkonsulent, Aarhus Kommune

Det kræver endnu mere markedsmodning, så udbuddet af evidensbaserede indsatser forøges, og det kan almennyttige fonde bidrage med, fortæller Christina Vadstrup Petersen videre:

Det er jo netop der, at fondene kan være gode, fordi de har erfaringer med evalueringer, og de har penge til det. For det her koster også penge, og nogle af de her leverandører, de har jo ikke en krone stort set til at drive deres indsats for.

Aarhus Kommune kan ikke løfte opgaven alene

I en social effektinvestering arbejdes der med et langsigtet perspektiv, og det medfører en vis kompleksitet, mener Christina Vadstrup Petersen:

”Det bliver komplekst, når man skal se langsigtet og prøve at få lavet nogle modeller for, hvordan vi overhovedet får lavet et nogenlunde sikkert fundament for, hvad vi tror, der kan være af gevinster på områderne – og som vi så kan lave en resultatbetalingsmodel på baggrund af. Så det er både det langsigtede og det tværgående, der er med til at gøre det komplekst”.

Derfor er et godt samarbejde mellem en social investerings involverede parter essentiel, og her er samarbejdet internt i kommunen indtil videre gået godt, men hvis det står til Christina Vadstrup Petersen og Marianne Pedersen, så er det også nødvendigt med samarbejde på tværs af kommune, region og stat:

Hvis det kun er Aarhus Kommune, der arbejder med sociale effektinvesteringer, så når vi ikke ret langt. Vi er utroligt afhængige af, at det ikke kun er den kommunale sektor, der arbejder med sociale investeringer, fordi rigtig mange af de projekter, der er nødvendige og skal sættes i søen for at løse nogle af de komplekse samfundsudfordringer, giver mindre udgifter på det regionale eller det statslige område, og p.t. er det for disse sektorer en gratis gevinst.
Marianne Pedersen
Specialkonsulent, Aarhus Kommune

Marianne Pedersen uddyber:

”Alle de sociale effektinvesteringer, vi har sat i gang, på nær én bliver nødt til at løbe rundt inden for den kommunale økonomi. Det betyder også, at tilbagebetalingshorisonten på investeringerne ofte er otte til ti år. Hvis man havde mulighed for at indarbejde mindre udgifter på det regionale eller det statslige område således, at man også placerede nogle af tilbagebetalingerne dér, så havde vi måske kunne nøjes med projekter, der var fireårige. Og det ville samtidig være med til at nedbryde de siloer, der i dag er mellem myndighederne, og som borgerne støder ind i”.

En kortere tidshorisont vil, ifølge Christina Vadstrup Petersen, gøre det lettere at få en businesscase til at hænge sammen:

”Det giver meget mere usikkerhed omkring en businesscase, hvis man skal basere den på, om der kommer en økonomisk effekt om femten år, før den hænger sammen. Verden kan ændre sig mange gange – særligt inden for beskæftigelsesområdet – inden man kommer dertil. Så det er rigtig vigtigt, at der kommer en betalingsvillighed både i regionen og i staten for nogle af de økonomiske effekter, der skabes af der af de nye indsatser, som kommunerne sætter i gang. Måske via en statslig outcomefond”.

Vidensdeling og fondes bidrag er nødvendig for markedsmodningen

Aarhus Kommune har indtil videre gode erfaringer med sociale investeringer, men hvis markedet skal modnes mere, skal både kommuner, leverandører, fonde og forskere være flittige til at dele ud af deres viden og erfaringer og lære af hinanden.

Christina Vadstrup Petersen og Marianne Pedersen har sammen med Rådets tre medlemmer Gurli Martinussen, Anne Thorø Nielsen og Jeppe Kiel Christensen i marts 2023 arrangeret en konference med fokus på unges mentale trivsel og sundhed med det formål at sætte sociale investeringer på dagsordenen.

Ifølge Marianne Pedersen har en sådan konference været givende, og adspurgt om hun mener, det kan bidrage til markedsmodningen af sociale investeringer, svarer hun:

”Ja, i høj grad. Det er lidt med at få de forskellige aktører til at få øjnene op for hinandens potentialer. Det vil sige, hvilken rolle man kan spille i en social effektinvestering. Vi vil gerne have de forskellige perspektiver på banen, hvad vi hver især kan på et konkret område”.

Der er særligt én aktør, som Christina Vadstrup Petersen mener, er vigtig at få med ombord:

”Vi vil gerne have de almennyttige fonde med, både fordi vi selv gerne vil aktivere dem i forhold til, hvilken rolle fondene kan have, men nogle gange kan fondene jo også selv have en lidt anden tilgang, hvilket kan hjælpe nogle af de leverandører, der i sagens natur ikke altid har tilstrækkeligt indsigt i og forståelse for, hvad der skal til for at igangsættes en social effektinvestering”.

Marianne Pedersen tilføjer:

Jeg synes, der sker noget, men det går bare ikke så hurtigt. Jeg tænker især det leverandørmarked, som man skal have pirket lidt til på en eller anden måde. Leverandørerne mangler et fundament at stå på, for at kunne byde ind i den her nye samarbejdsmodel, som jeg i høj grad ser en social effektinvestering som.
Marianne Pedersen
Specialkonsulent, Aarhus Kommune

Indtil videre er Aarhus Kommune i en tidlig fase, men man har på nuværende tidspunkt allerede modtaget 600.000 kr. i resultatbetaling fra Housing First-indsatserne.

Selvom kommunen endnu ikke er der, hvor investeringerne er evalueret i bund og kan konkludere endeligt på de varige effekter af indsatserne, ser Christina Vadstup Petersen og Marianne Pedersen flere positive takter i projekterne, og deres forhåbning er, at man på sigt vil kunne implementere indsatserne i den generelle, kommunale indsats:

”Når man har fundet ud af, at en given indsats, man har afprøvet som en social effektinvestering, virker, så skal det jo gerne implementeres i den kommunale drift, så borgerne fremover kan få glæde af den nye indsats, hvilket samtidig kan bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer på det sociale område”, fortæller Marianne Pedersen.