Kommunerne vil gerne investere i forebyggelse, men ikke på egen hånd

Ny rundspørge blandt danske kommuner er med til at belyse, hvilke barrierer de mener er størst, når det kommer til at investere i forebyggende indsatser. Blandt andet siger ni ud af ti kommuner, at usikkerheden i forhold til gevinstrealisering har stor betydning for, om de vil iværksætte en indsats eller ej

Fire ud af fem kommuner vurderer, at gevinsten ved at investere yderligere i forebyggelse og håndtering af diabetes og andre livsstilbetingede sygdomme vil opveje omkostningerne, som er forbundet hermed.

Det er én blandt flere interessante indsigter, der udspringer af en ny rundspørge blandt 14 kommuner, der over det seneste år har udvist interesse for at intensivere i forebyggende indsatser og håndtering af type-2 diabetes.

Rundspørgen er gennemført af Diabetes Prevention Investment Lab, og markerer et foreløbigt punktum på en længerevarende udviklingsproces, der foruden rundspørgen har omfattet en dialog med en bred vifte af ressourcepersoner fra både den offentlige- og private sektor, der arbejder for at reducere sygdomsbyrden relateret til kroniske lidelser.

Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af et ønske om at skalere en i igangværende social effektinvestering i en forebyggende indsats på diabetesområdet i Aarhus Kommune til andre kommuner, hvilket viste sig at være vanskeligt. Rundspørgen belyser derfor de barrierer, der var årsag til, at de ikke ønskede at igangsætte samme type indsats.

Usikkerhed om gevinster dæmper kommunernes investeringslyst

At fire ud af fem kommuner vurderer, at det betaler sig at investere i forebyggelse, er måske ikke så overraskende i sig selv al den stund, at en sygdom som diabetes koster det danske samfund mere end 30 milliarder kroner om året, og al erfaring siger, at det er bedre at forebygge end at behandle.

At resultatet alligevel er tankevækkende skyldes, at kommunerne til trods for den store tillid til business casen, ikke investerer langt mere offensivt i forebyggelse end de gør i dag. Hver gang vi i Danmark bruger én krone på forebyggelse, bruger vi mere end 30 kroner på behandling, omsorg og pleje. Det er en skræmmende ubalance set i lyset af, at en stor del af de sygdomme og lidelser vi danskere kæmper med potentielt kunne undgås eller forsinkes gennem en effektiv forebyggelsesindsats.

Fire ud af fem kommuner vurderer, at gevinsten ved at investere yderligere i forebyggelse og håndtering af diabetes og andre livsstilbetingede sygdomme vil opveje omkostningerne, som er forbundet hermed.

En årsag til den manglende investeringsaktivitet er, at mange kommuner mangler mere præcis viden om de konkrete byrder, der er forbundet med håndtering af diabetes og andre livsstilbetingede sygdomme. Alle kommuner ved, at sygdomsbyrden er stor og tiltagende, men kun én ud af ti kommuner vurderer, at de i høj grad har overblik over de konkrete byrder. Godt 80 procent vurderer, at de kun i ringe eller nogen grad har overblik over omfanget af byrder, og hermed de konkrete gevinster ved at investere mere offensivt i forebyggelse. Eftersom det ofte vil være ressourcekrævende at levere en effektiv forebyggelsesindsats, lægger usikkerheden om de potentielle gevinster en naturlig dæmper på kommunernes investeringslyst.

Det er imidlertid langt fra den eneste hindring, der står i vejen for at investere i forebyggelsesindsatser i kommunerne. Mere end hver anden kommune angiver for eksempel, at de kun i mindre grad har de økonomiske forudsætninger for at investere mere i forebyggelse, selvom de måtte ønske det.

Effektinvesteringer kan accelerere investeringer i forebyggelse

Etablering af sociale effektinvesteringer kan i denne sammenhæng være ét blandt flere instrumenter, der kan øge investeringerne i forebyggelse. Ved en effektinvestering inviterer kommunen eksterne investorer til at finansiere relevante forebyggelsesindsatser mod en potentiel effektbetaling. På globalt plan har modellen dannet ramme for 49 investeringsprogrammer inden for sundhedsområdet, herunder i Aarhus Kommune.

I dette projekt har Den Sociale Investeringsfond i partnerskab med kommunens egen investeringsfond – Rådet for Sociale Investeringer – valgt at finansiere iværksættelsen af en helhedsorienteret sundhedsindsats målrettet borgere med alvorlig risiko for udvikling af diabetes relaterede komplikationer. I det omfang, at programdeltagerne oplever en markant helbredsforbedring får investorerne deres penge igen inklusiv en mindre risikopræmie. Omvendt vil de miste hele eller dele af deres investering, hvis borgerne ikke oplevede en forbedring.

Ni ud af ti kommuner angiver, at etableringen af en national sundhedsfond, der kunne yde et tilskud til potentiel effektbetaling, vil have stor eller essentiel betydning for deres interesse for at engagere sig i sociale effektinvesteringer inden for sundhedsområdet

Mange kommuner følger investeringsprojektet i Aarhus med stor interesse, og giver i den kommunale rundspørge udtryk for, at de som udgangspunkt foretrækker at betale for observerbare forbedringer i borgernes sundhedstilstand frem for aktiviteter, som måske – måske ikke – vil kunne skabe sådanne forandringer.

Mere end halvdelen af de adspurgte kommuner angiver i denne forbindelse, at de er interesseret i at udforske samarbejdsmuligheder med private investorer. En tilsvarende andel angiver, at de er interesseret i at udforske potentielle samarbejdsmuligheder med private leverandører nærmere.

Kommunerne kan ikke løfte opgaven på egen hånd

En øget klarhed om det konkrete potentiale ved investeringer i forebyggelse, vil have stor betydning for at rykke investeringsdagsordenen fremad, men en øget forståelse for de økonomiske potentialer kan ikke stå alene.

Mange kommuner giver i dialogen udtryk for, at de finder det dybt problematisk, at de i dag står med det fulde ansvar for at betale for de relevante forebyggelsesindsatser eftersom de kun er i stand til at høste en begrænset del af gevinsten. En stor del af gevinsten går nemlig til regionerne og staten, ligesom private arbejdsgivere og forsikringsselskaber også nyder godt af indsatserne.

Ni ud af ti kommuner angiver i denne forbindelse, at etableringen af en national sundhedsfond, der kunne yde et tilskud til potentiel effektbetaling, vil have stor eller essentiel betydning for deres interesse for at engagere sig i sociale effektinvesteringer inden for sundhedsområdet.

En tilsvarende andel af kommunerne giver samtidig udtryk for, at deres interesse for at investere i forebyggelse ville blive styrket, hvis kommunen kunne få en mere formel garanti for, at observerbare sundhedsforbedringer kunne veksles til konkrete budgetforbedringer over tid.

Udviklingsarbejdet, rundspørge og interessentdialog er forankret i et strategisk partnerskab mellem Diabetes Prevention Investment Lab og Den Sociale Investeringsfond i dialog med Den Sociale Kapitalfond og Komponent.