Kære regering: Der skal mere fokus på bæredygtige velfærdsløsninger i finansloven

Stik imod regeringens egne ambitioner griber de til gamle værktøjer i deres finanslovsforslag uden de nye innovative løsninger, som vores pressede velfærdssamfund har brug for. Med sociale effektinvesteringer kan vi skabe bæredygtige velfærdsløsninger, der både forbedre menneskers liv, og skaber et samfundsøkonomisk afkast. Dét er de ansvarlige investeringer som regeringen ønsker.

Danmark skal fremtidssikres gennem ansvarlige investeringer.

Sådan fremgår det af regeringens forslag til en finanslov for 2024.

En nødvendig ambition i en tid, hvor fremtidens velfærd er under pres.

Kaster man et blik på forslaget, bliver mange af de store problematikker da også mødt; penge til psykiatrien, en bandepakke og indsatser til udsatte ældre.

Men det fremstår umiddelbart også som et gammelt greb, hvor man forsøger at slukke brande uden brug af nye innovative løsninger – og uden reelt at have de ”ansvarlige investeringer” for øje. Stik i mod regeringsgrundlaget, der understreger: ”Ressourcer er vigtige, men det er ikke svaret og løsningen på alting.”

“Vi står midt i en velfærdskrise, hvor vi mangler kvalificeret personale, og penge til at levere den velfærd, som vi ønsker og forventer i fremtiden. Samtidig er der sket meget på velfærdsområdet, som har skabt flere komplekse problemstillinger.”
Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI

Vi står midt i en velfærdskrise, hvor vi mangler kvalificeret personale, og penge til at levere den velfærd, som vi ønsker og forventer i fremtiden. Samtidig er der sket meget på velfærdsområdet, som har skabt flere komplekse problemstillinger.

Det er med andre ord på tide at tænke nyt, når det kommer til vores velfærd – vi skal mere end blot slukke brande.

De gode nyheder er, at de innovative værktøjer allerede findes i den statslige værktøjskasse i form af sociale effektinvesteringer, og det kræver til og med ikke meget plads på finansloven før, at det har en reel effekt – men det kræver reel politisk opbakning.

Det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie

Tilbage i 2018 ville den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og nuværende social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil med deres bog “åbne døren for det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie” med sociale effektinvesteringer og etableringen af Den Sociale Investeringsfond (DSI).

Selvom begge ministre i dag indtager væsentlige pladser i regeringen, er sociale effektinvesteringer ikke nævnt med ét ord i forslaget til en finanslov.

“Samtidig er der den fordel, at der med sociale effektinvesteringer både er fokus på at forbedre menneskers liv, og skabe et samfundsøkonomisk afkast. Dét er en ansvarlig investering både menneskeligt og økonomisk, hvilket er formålet med DIS’s investeringer.”
Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI

En social effektinvestering fungerer på den måde, at en udbyder, en leverandør og en investor indgår et partnerskab om at løse en velfærdsudfordring. Samarbejdet er bygget op om en resultatkontrakt, hvor investoren får penge tilbage, men kun hvis målene opnås. På den måde får man en positiv menneskelig gevinst ved indsatsen, investoren får sine penge tilbage, og pengene kan bruges på nye sociale effektinvesteringer.

Den risikovillige kapital gør, at kommunerne tør investere i nye indsatser. Det giver mulighed for at teste ting af, som potentielt kunne være løsningerne på de store velfærdsudfordringer.

Samtidig er der den fordel, at der med sociale effektinvesteringer både er fokus på at forbedre menneskers liv, og skabe et samfundsøkonomisk afkast. Dét er en ansvarlig investering både menneskeligt og økonomisk, hvilket er formålet med DIS’s investeringer.

25 millioner kan vokse til det dobbelte

Selvom DSI kun har eksisteret siden 2018, og skalaen for sociale effektinvesteringer derfor fortsat er lille i Danmark, er de testet og har vist bæredygtige resultater med de første tilbagebetalinger.

Efterspørgslen fra både offentlige- og private aktører er stor, men kan ikke imødekommes, fordi der mangler kapital. Det spænder ben for de innovative løsninger og de ”ansvarlige investeringer”.

Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen anbefaler varmt sociale effektinvesteringer som et værktøj, der bør bruges. Helt konkret foreslår de, at der skal tilføres 25 millioner kroner i ny investeringskapital til DSI.

Men hvor langt kan man komme for 25 millioner kroner, når det kommer til sociale effektinvesteringer? Ret langt faktisk.

I Holbæk Kommune har man valgt at igangsætte en social investering, der skal hjælpe psykisk sårbare borgere i beskæftigelse ved hjælp af en helhedsorienteret indsats, hvor borgerne både får den nødvendige jobrådgivning samtidig med, at der bliver taget hånd om deres psykiske udfordringer.

“Husk på, at 25 millioner kroner kan investeres og udvikle sig til over det dobbelte. Dét er de ”ansvarlige investeringer”, som vil kunne skabe de nødvendige bæredygtige velfærdsløsninger.”
Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI

Ved en indledende investering på 25 millioner kroner til psykisk sårbare kan den støtte omkring 650 mennesker. Det tal vil stige, efterhånden som overskuddet geninvesteres i nye programmer. Det betyder, at man over seks år kan hjælpe 1.800 mennesker igennem den oprindelige investering, da de 25 millioner kroner med tilbagebetalinger og afkast vil vokse til 71 millioner kroner. Med en succesrater på 40 procent vil cirka 730 personer vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked i løbet af projektperioden.

Dette skal være en opfordring til regeringen om, for det første at lytte til Reformkommissionen, hvis formål er, ”at finde nye veje til at håndtere de komplekse udfordringer, som tidligere reformer ikke i tilstrækkeligt omfang har været i stand til at tage hånd om”, og ikke fortsætte ad de veje, der ikke tidligere har kunne løse problemerne tilfredsstillende.

For det andet er det en opfordring til, at sætte handling bag ordene og reelt investere ansvarligt, så vi i fælleskab finder de rigtige og bæredygtige løsninger, som er nødvendige i forhold til de komplekse problemstillinger vi står overfor.

Så når regeringen præsenterer sin 2030-plan, og når der skal forhandles om SSA-reserven, en bandepakke, en plan for psykiatrien og indsatser for udsatte ældre, er det oplagt at tænke i sociale effektinvesteringer og DSI ind som et bæredygtigt, evidensbaseret og innovativt værktøj og medspiller.

Og når kritikken lyder, at den pengepose på 500 millioner kroner, der kommer til at ligge på forhandlingsbordet, er for lille, så husk på, at 25 millioner kroner kan investeres og udvikle sig til over det dobbelte. Dét er de ”ansvarlige investeringer”, som vil kunne skabe de nødvendige bæredygtige velfærdsløsninger.

Debatindlægget er skrevet af bestyrelsesformand og fondschef i Den Sociale Investeringsfond Ulla Tørnæs og Camilla Bjerre Damgaard og bragt på Altinget.dk.