Analyse: Resultatpuljer kan løse strukturelle velfærdsproblemer – og styrke støtten til udsatte borgere 

Skrevet af

To personer taler sammen og stiller spørgsmål og svarer.

En ny analyse ser nærmere på potentialet for såkaldte outcomefonde – på dansk resultatpuljer – i Danmark. Og det er stort, er der enighed om blandt de kommuner, regioner, statslige styrelser, departementer og fonde, hvis input analysen bl.a. trækker på.  

I Danmark har vi et høste-så-problem – og det handler ikke om landbrug, men om velfærd.  

Udfordringen er denne: Det er kommunerne, der primært afholder udgifter til forebyggende indsatser for fx børn i mistrivsel, hjemløse unge eller udsatte voksne. Men det er både kommune, region og stat, der høster de langsigtede økonomiske gevinster, hvis indsatsen hjælper borgeren til et bedre liv. I regionen sparer man fx de psykiatriske eller somatiske indlæggelser, som borgeren måske havde haft brug for uden indsatsen. I staten sparer man refusioner til kommunerne for de ydelser, borgeren ikke længere har brug for, såvel som midler til fx fængselsvæsen og overførselsindkomster.  

Med andre ord: Frugterne høstes delvist et andet sted end der, hvor frøet sås, og det er et grundlæggende, strukturelt problem. Kommunens økonomiske gevinster står ikke altid mål med deres udgifter, og det hæmmer naturligt nok motivationen til at igangsætte langsigtede og forebyggende sociale indsatser.   

En ny analyse fra Implement Consulting Group peger på et finansieringsredskab, der vil kunne afhjælpe dette strukturelle problem, og derved sikre flere borgere støtte fra velfærdssystemet i rette tid. Redskabet hedder outcomefonde – på dansk resultatpuljer – og bruges i flere europæiske lande, men er endnu ukendt i Danmark. 

Analysen ”Outcomefonde i Danmark” 

Analysen er gennemført af Implement Consulting Group for Den Sociale Investeringsfond og med støtte fra Bikubenfonden. Den bygger bl.a. på interviews og workshops med repræsentanter fra kommuner, regioner, statslige styrelser, departementer, filantropiske fonde og private aktører indenfor social velfærd, samt på rapporter og analyser om de internationale erfaringer på området.

Læs hele analysen her.

Hvad er en resultatpulje? 

En resultatpulje er helt enkelt midler, som staten kan bruge til at medfinansiere indsatser, som er forankret i kommuner eller regioner. På den måde ligner resultatpuljen de statslige puljer, vi kender fra andre sammenhænge, med en væsentlig forskel: Midlerne udbetales først, når indsatserne er gennemført – og har opnået de resultater, som på forhånd er aftalt som mål. Det kan fx være, at et vist antal borgere er kommet i arbejde eller ud af hjemløshed. Hvis indsatsen ikke opnår resultaterne, udbetales midlerne ikke.  

Som finansieringsredskab er resultatpuljen beslægtet med en social effektinvestering, men også her med en væsentlig forskel: En resultatpulje modtager ikke afkast, men udbetaler alene midler til at finansiere de opnåede resultater. Resultatpuljen kan både støtte indsatser, som kommuner og regioner selv gennemfører, og indsatser gennemført som sociale effektinvesteringer.  

Analysens fem anbefalinger 

  1. Opret en resultatpulje i Danmark
  2. Hav fokus på at løse strukturelle udfordringer med resultatpuljen – og dermed styrke støtten til borgerne 
  3. Målret de første resultatpuljer til afgrænsede målgrupper af borgere  
  4. Finansiér resultatpuljen med statslige midler  
  5. Opbyg simple organisatoriske rammer omkring resultatpuljen 

Fokusér på strukturelle udfordringer 

Analysens første og vigtigste anbefaling er, at der bør etableres en resultatpulje i Danmark. Det er der bred enighed om blandt de kommunale, regionale og statslige aktører, som konsulenthuset har talt med. Samtidig anerkender alle aktører, at en resultatpulje netop kan bidrage til at løse den type høste-så-problemer i velfærdssystemet, som indledte denne artikel.  

Derfor er analysens anden anbefaling, at en resultatpulje bør have fokus på at løse de strukturelle udfordringer, og som følge deraf skabe bedre liv for de borgere, der har brug for støtte fra velfærdssystemet. Analysen understreger også, at resultatpuljer i sagens natur øger incitamentet til at igangsætte indsatser, der har en dokumentet effekt – simpelthen fordi de ansvarlige aktører først modtager midler fra puljen, når indsatsen har opnået positive resultater for borgerne.Erfaringer fra udlandet viser da også, at resultatpuljer kan være med til at skubbe på for, at der investeres mere langsigtet, mere forebyggende og i det, der faktisk virker.  

Start med en afgrænset målgruppe 

Analysens tredje anbefaling er, at en resultatpulje i starten bør rettes mod en afgrænset og veldefineret målgruppe af borgere. Og hvis formålet med resultatpuljen er at løse strukturelle problemer og skabe bedre liv, følger deraf en række naturlige kriterier for denne gruppe: 

Det skal være en gruppe borgere, der i særlig grad rammes af de strukturelle udfordringer i velfærdssystemet. Deres situation skal kunne bedres med en afgrænset og målrettet indsats, og resultaterne af denne indsats skal kunne opgøres kvantitativt, også i forhold til samfundsøkonomisk effekt. Og endelig skal gruppen være så stor, at det giver mening at bruge en resultatpulje som finansieringsredskab. 

Baseret på disse kriterier peger analysen på hjemløse unge som en mulig første målgruppe, eller i bredere sammenhæng den såkaldte NEET-gruppe af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.  

Eksempel: Resultatpulje for hjemløse unge 

I Danmark er der knap 1.600 hjemløse i alderen 18-29 år. Metoden Housing First har vist sig virksom til at hjælpe disse unge ud af hjemløshed – og med regeringens aftale om ”Alle skal have et hjem – en ny vej ud af hjemløshed” fra 2021 har kommunerne fået et stærkere incitament til at bruge metoden, da de med den kan opnå refusion i længere tid. Men en Housing First-indsats koster fortsat i gennemsnit ca. 96.000 kr. i årlige omkostninger pr. borger. For mange mindre kommuner er det en væsentlig investering i en meget lille målgruppe.  

En resultatpulje kan afhjælpe dette ved at udbetale sparede statslige refusionsudgifter til kommunerne, når de lykkes med at hjælpe udsatte unge ud af hjemløshed gennem Housing First. Regnestykket er som følger: Jf. regeringens aftale udbetaler staten refusion på 50 pct. af de årlige omkostninger for unge på §85a-bostøtte (Housing First) i op til to år. Dette svarer 48.000 kr. om året – dvs. ca. 96.000 kr. i alt. Hvis kommunen bringer den unge ud af hjemløshed og dermed ud af §85a-bostøtte, før de to år er gået, sparer staten noget af refusionen. Gennem resultatpuljen modtager kommunen 75 pct. af denne besparelse: Hvis en ung fx kommer ud af hjemløshed efter et år i indsatsen, har staten sparet ca. 48.000 kr. i refusion, og kommunen vil modtage 75 pct. af beløbet, dvs. ca. 36.000 kr. Dermed får kommunen yderligere incitament til at levere den virksomme indsats effektivt – uden at det koster staten ekstra, fordi midlerne kommer fra besparelser på refusionen.  

Enkel ansøgningsproces og slank organisation 

Analysens fjerde og femte anbefaling handler om, hvordan man konkret kan etablere og organisere en resultatpulje i Danmark. Her peger alle aktører på, at staten er den mest oplagte finansieringskilde for resultatpuljen – og at midlerne kan findes i eksisterende reserver, hvis anbefalingen om en begrænset og målrettet resultatpulje følges.  

Af samme grund bør resultatpuljen ikke oprettes som en helt ny organisation, men i stedet forankres i en eksisterende organisation med de rette kompetencer og viden på området. Det skal være en organisation, der enten har erfaring og kompetencer med sociale investeringer eller med puljer og øremærkede bevillinger, som har en vis viden på det valgte velfærdsområde og en grad af armslængde til det politiske system. Analysen peger her på Social- og Boligstyrelsen eller Den Sociale Investeringsfond som de mest oplagte muligheder.  

I interviewene bag analysen understreger mange aktører desuden, at en simpel og ubureaukratisk ansøgningsproces er helt afgørende for resultatpuljens succes. Der skal være få og enkle administrative krav i processen og tydelige retningslinjer for, hvordan man opnår støtte. Med andre ord skal det være let at ansøge og at samarbejde med resultatpuljen, så både store og små kommuner vil kunne komme i betragtning.  

Hvad er næste skridt? 

Analysen anbefaler altså klart, at man arbejder videre med at oprette en resultatpulje i Danmark – men beslutningen om at følge anbefalingen ligger naturligvis i det politiske maskinrum. Det samme gør drøftelsen af, hvordan en resultatpulje i givet fald skal forankres, og hvilke grupper af borgere, den i første omgang skal rettes mod.  

Det er Den Sociale Investeringsfond der har bestilt analysen, og her tager man nu fat på de vigtige drøftelser med centrale aktører.  

Hvilken forskel gør en resultatpulje?​

Omkostninger
til​ forebyggende indsats ​
– uden resultatpulje

Kommunale​
omkostninger​

Budgetgevinster, hvis indsatsen lykkes​

Statslige
gevinster​

Regionale
gevinster

Kommunale
gevinster

Omkostninger
til​ forebyggende indsats 
– med resultatpulje

Kommunale
omkostninger

Udbetalinger fra resultatpulje (gevinster fra region og stat)​

Balance mellem kommunens omkostninger​ og gevinster​

Trine Jørgensen

Trine er freelanceskribent, kommunikationsrådgiver og forskningsformidler.

Telefon: 25 85 06 18
Email: trine@summarium.dk

Hvilken forskel gør en resultatpulje?​

Omkostninger
til​ forebyggende indsats ​
– uden resultatpulje

Kommunale​
omkostninger​

Budgetgevinster, hvis indsatsen lykkes​

Statslige
gevinster​

Regionale
gevinster

Kommunale
gevinster

Omkostninger
til​ forebyggende indsats 
– med resultatpulje

Kommunale
omkostninger

Udbetalinger fra resultatpulje (gevinster fra region og stat)​

Balance mellem kommunens omkostninger​ og gevinster​