Analyse: Resultatpuljer kan løse strukturelle velfærdsproblemer – og styrke støtten til udsatte borgere 

En ny analyse ser nærmere på potentialet for såkaldte outcomefonde – på dansk resultatpuljer – i Danmark. Og det er stort, er der enighed om blandt de kommuner, regioner, statslige styrelser, departementer og fonde, hvis input analysen bl.a. trækker på.  

I Danmark har vi et høste-så-problem – og det handler ikke om landbrug, men om velfærd.  

Udfordringen er denne: Det er kommunerne, der primært afholder udgifter til forebyggende indsatser for fx børn i mistrivsel, hjemløse unge eller udsatte voksne. Men det er både kommune, region og stat, der høster de langsigtede økonomiske gevinster, hvis indsatsen hjælper borgeren til et bedre liv. I regionen sparer man fx de psykiatriske eller somatiske indlæggelser, som borgeren måske havde haft brug for uden indsatsen. I staten sparer man refusioner til kommunerne for de ydelser, borgeren ikke længere har brug for, såvel som midler til fx fængselsvæsen og overførselsindkomster.  

Hvad er en resultatpulje? 

En resultatpulje er helt enkelt midler, som staten kan bruge til at medfinansiere indsatser, som er forankret i kommuner eller regioner. På den måde ligner resultatpuljen de statslige puljer, vi kender fra andre sammenhænge, med en væsentlig forskel: Midlerne udbetales først, når indsatserne er gennemført – og har opnået de resultater, som på forhånd er aftalt som mål. Det kan fx være, at et vist antal borgere er kommet i arbejde eller ud af hjemløshed. Hvis indsatsen ikke opnår resultaterne, udbetales midlerne ikke.  

Fokusér på strukturelle udfordringer 

Analysens første og vigtigste anbefaling er, at der bør etableres en resultatpulje i Danmark. Det er der bred enighed om blandt de kommunale, regionale og statslige aktører, som konsulenthuset har talt med. Samtidig anerkender alle aktører, at en resultatpulje netop kan bidrage til at løse den type høste-så-problemer i velfærdssystemet, som indledte denne artikel.  

Derfor er analysens anden anbefaling, at en resultatpulje bør have fokus på at løse de strukturelle udfordringer, og som følge deraf skabe bedre liv for de borgere, der har brug for støtte fra velfærdssystemet. Analysen understreger også, at resultatpuljer i sagens natur øger incitamentet til at igangsætte indsatser, der har en dokumentet effekt – simpelthen fordi de ansvarlige aktører først modtager midler fra puljen, når indsatsen har opnået positive resultater for borgerne.Erfaringer fra udlandet viser da også, at resultatpuljer kan være med til at skubbe på for, at der investeres mere langsigtet, mere forebyggende og i det, der faktisk virker.  

Start med en afgrænset målgruppe 

Analysens tredje anbefaling er, at en resultatpulje i starten bør rettes mod en afgrænset og veldefineret målgruppe af borgere. Og hvis formålet med resultatpuljen er at løse strukturelle problemer og skabe bedre liv, følger deraf en række naturlige kriterier for denne gruppe: 

Det skal være en gruppe borgere, der i særlig grad rammes af de strukturelle udfordringer i velfærdssystemet. Deres situation skal kunne bedres med en afgrænset og målrettet indsats, og resultaterne af denne indsats skal kunne opgøres kvantitativt, også i forhold til samfundsøkonomisk effekt. Og endelig skal gruppen være så stor, at det giver mening at bruge en resultatpulje som finansieringsredskab. 

Baseret på disse kriterier peger analysen på hjemløse unge som en mulig første målgruppe, eller i bredere sammenhæng den såkaldte NEET-gruppe af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.  

Enkel ansøgningsproces og slank organisation 

Analysens fjerde og femte anbefaling handler om, hvordan man konkret kan etablere og organisere en resultatpulje i Danmark. Her peger alle aktører på, at staten er den mest oplagte finansieringskilde for resultatpuljen – og at midlerne kan findes i eksisterende reserver, hvis anbefalingen om en begrænset og målrettet resultatpulje følges.  

Af samme grund bør resultatpuljen ikke oprettes som en helt ny organisation, men i stedet forankres i en eksisterende organisation med de rette kompetencer og viden på området. Det skal være en organisation, der enten har erfaring og kompetencer med sociale investeringer eller med puljer og øremærkede bevillinger, som har en vis viden på det valgte velfærdsområde og en grad af armslængde til det politiske system. Analysen peger her på Social- og Boligstyrelsen eller Den Sociale Investeringsfond som de mest oplagte muligheder.  

I interviewene bag analysen understreger mange aktører desuden, at en simpel og ubureaukratisk ansøgningsproces er helt afgørende for resultatpuljens succes. Der skal være få og enkle administrative krav i processen og tydelige retningslinjer for, hvordan man opnår støtte. Med andre ord skal det være let at ansøge og at samarbejde med resultatpuljen, så både store og små kommuner vil kunne komme i betragtning.  

Hvad er næste skridt? 

Analysen anbefaler altså klart, at man arbejder videre med at oprette en resultatpulje i Danmark – men beslutningen om at følge anbefalingen ligger naturligvis i det politiske maskinrum. Det samme gør drøftelsen af, hvordan en resultatpulje i givet fald skal forankres, og hvilke grupper af borgere, den i første omgang skal rettes mod.  

Det er Den Sociale Investeringsfond der har bestilt analysen, og her tager man nu fat på de vigtige drøftelser med centrale aktører.  

Trine Jørgensen

Trine er freelanceskribent, kommunikationsrådgiver og forskningsformidler.

Telefon: 25 85 06 18
Email: trine@summarium.dk

Se indlæg