Hop til hovedindhold

Artikel

Vi har en enormt vigtig opgave

13.10.2022 Skrevet af Redaktionen

Ledende partner i Den Sociale Kapitalfond EFFEKT, David Dietz, mener, at potentialet for at løfte velfærden med sociale effektinvesteringer er kæmpe stort, hvis det lykkes at få flere private investorer med. Med den første private fond for sociale effektinvesteringer har han sammen med sine partnere taget første skridt.

Vil du gøre det kort; læs artiklen. Er du på farten eller har du bedre tid: lyt hele interviewet i podcasten. 
 

Den Sociale Kapitalfond har rejst den første private kapitalfond i Danmark, som investerer i sociale effektinvesteringer. Fonden, der skal løfte 3.000 udsatte mennesker i løbet af de kommende år, kalder de Effekt I, og målet er at investere fondens 95 millioner kroner i sociale effektinvesteringer. Fonden har været i gang et års tid, og i artiklen fortæller ledende partner, David Dietz, om visionerne og de første erfaringer.

Store visioner om nyt socialt investeringsmarked

Opgaven i SKF Effekt består i at løfte 3.000 udsatte mennesker og sikre investorerne et socialt og et finansielt afkast, mens visionerne er mere vidtrækkende. Med inspiration fra den grønne omstilling skal fonden vise vejen for flere og langt større private investeringer i det danske velfærdssamfund, og at markedet på sigt vil være i milliardstørrelsen, som David Dietz fortæller:

”Hvis vi viser, at denne måde at investere på kan lade sig gøre, så tror jeg, at sociale effektinvesteringer kan have en kæmpe rolle fremadrettet. Dét, jeg håber på sker, er, at vi viser, at vi lykkes med det her, og at vi fremadrettet kan tiltrække milliarder til investering i socialområdet, så man virkelig kan løfte det danske velfærdssamfund gennem de mange gode kræfter, der er i samspillet mellem det offentlige og det private, ligesom man har set på det grønne område.”

David Dietz

Ledende partner, Den Sociale Kapitalfond EFFEKT

SKF Effekt har seks investorer; Arbejdernes Landsbank, Vækstfonden, PKA, Lind Invest, SI Safe og Det Frederiksbergske Ejendomssocietet. Fælles for investorerne er et ønske om at gøre en meningsfuld forskel i menneskers liv, men også et krav om et finansielt afkast på deres investering – et afkast, som de alternativt kunne hente på mere traditionelle investeringsmarkeder som obligations- og aktiemarkedet eller gennem investeringer i ejendomme og virksomheder.
Private kræfter og kapital kan, ifølge Dietz, skabe en større innovationskraft i velfærdssamfundet, og det er netop et af målene med fonden. Han forklarer, at grønne investeringer blandt andet lykkes, fordi der blev tilført kapital, som skabte stor innovation på området til fx at udvikle nye grønne teknologier og virksomheder. På samme vis er forhåbningen med SKF Effekt, at kan man tilføre privat kapital til velfærdssamfundet, så vil man på sigt kunne skabe samme innovation og mulighed for at bruge kapital mere effektivt på området, heriblandt på socialområdet.

  • Fakta om SKF Effekt

    Rejst i sommeren 2021 med 95 millioner kroner fra seks private investorer: Arbejdernes Landsbank, Vækstfonden, PKA, Lind Invest, SI Safe og Det Frederiksbergske Ejendomssocietet.

    Afkastkrav: 5-7 %

    Kriterier for investeringsprojekter:

    1. Forandringskraft hos privat leverandør
    2. Empirisk data om indsatsers effekter
    3. Økonomisk motor – indsats skal skabe besparelse i det offentlige
    4. Betalingsvillighed hos det offentlige
    5. Investor skal have mulighed for at være værdiskabende
    6. Indsats skal skabe en dokumenteret forandring inden for tre år

Motivationen i SKF Effekt og blandt deres investorer er dermed, at man gerne vil gøre en forskel med sine penge ikke blot på det grønne område, men også i menneskers liv. På sigt er ambitionen, at sociale effektinvesteringer bliver de nye vindmøller eller green bonds.

Dietz beskriver de første investorer i sociale effektinvestering, som fx dem bag SKF Effekt, som modige og innovative, fordi de tør gå forrest og påtage sig en større økonomisk risiko ved at indtræde i det nye og mere risikofyldte investeringsområde. Ét fordi det ikke er gjort før, og to fordi investeringer i mennesker, alt andet lige, er mere usikre end eksempelvis investeringer i vindmøller:

Med en vindmølle så kan man sige, at hvis man har en elpriskurve, ved hvor meget vinden blæser, og hvor mange megawatt en vindmølle kan producere, så er det relativt let over tid at forudse, hvilket cashflow sådan en investering kan generere, hvorimod at skabe en forandring i et menneskes liv, uanset hvor mange gange man har gjort det, så kan man aldrig med sikkerhed sige, hvordan det vil se ud, før man har mødt mennesket. Så på den måde så er det et risikofyldt investeringsobjekt i sin natur, men det er også det, der gør det interessant.

David Dietz

Ledende partner, Den Sociale Kapitalfond EFFEKT

Succes gennem ensrettede incitamenter og frihed i levering af indsatser

Spørger man Dietz, hvordan fonden vil lykkes med de store visioner, er svaret med en dobbelt bundlinje og ved at skabe værdi gennem bedre opgaveløsning. I samarbejde med offentlige og private aktører skal fonden udbrede sociale effektinvesteringer, og en del af løsningen ligger netop i selve modellen. I sociale effektinvesteringer betaler man for effekter frem for en indsats, og på den måde sikrer man, at alle parter har ensrettede incitamenter rettet mod de effekter, man gerne vil opnå med en indsats. Investeringerne skal sandsynliggøre, at man faktisk opnår de gode effekter, og at alle parter i et projekt handler til gavn for projektet.

Nogle af de udfordringer, som de har set i SKF Effekt, er, at når det offentlige indkøber private leverandører, så betaler man ofte for den tid, en borger er i en indsats. Det kan give nogle skæve økonomiske incitamenter, hvor private leverandører eksempelvis kan have incitament til at beholde borgere i indsatser, selvom borgerne ikke har gavn af indsatsen. Det er hverken til gavn for borgeren eller for den offentlige myndighed, der betaler for en indsats, som ikke skaber værdi for borgerne. Ifølge Dietz kan sociale effektinvesteringer være med til at løse udfordringer som denne, fordi det grundlæggende er en ny måde for det offentlige at købe ind på, hvor alles incitamenter rettes mod at skabe effekt for borgerne.

”Laver man en model, hvor man betaler for effekten, så er det sådan set gratis for kommunen at placere en borger i en beskæftigelsesindsats, og det vil først skabe en økonomisk gevinst (red. for leverandøren) i det øjeblik, borgeren kommer i selvforsørgelse, og derfor så har man nogle gode incitamenter til at lykkes, i stedet for bare at holde arbejdet i gang”

SKF Effekts rolle består i at hjælpe med at skrue projekterne sammen på den rigtige måde, hvor incitamenterne er de rette. De hjælper kommuner med at lave og indgå de nye kontrakter, som sociale effektinvesteringer introducerer, og de hjælper med at finde gode indsatser og aktører i det private, som kan tilbyde en mere fleksibel hjælp til gavn for borgerne og kommunen. Fleksibilitet er ifølge Dietz, et nøgleord for deres sociale effektinvesteringer, fordi kommuner og leverandører får større frihed til at levere den indsats, den enkelte borger har brug for, når fokus er på effekt. Det er fx tilfældet i fondes investering i en beskæftigelsesindsats til sygemeldte borgere i Norddjurs Kommune:

”Vi har lavet en struktur, der giver friheden til at bruge noget mere krudt på de borgere, man tror lykkes, men hvis man ser, og det sker jo også i sådan nogle indsatser, at der er nogle borgere, der ikke er et match med, så kan man tilbagevisitere dem til kommunen, fordi det giver faktisk ikke mening at have borgere i en indsats, hvis man ikke tror, at man kan lykkes med borgeren”

David Dietz

Ledende partner, Den Sociale Kapitalfond EFFEKT

De foreløbige erfaringer fra investeringen indikerer, at betydeligt flere borgere har en vellykket overgang fra raskmelding til selvforsørgelse end med mere traditionelle indsatser. De endelige resultater kan ses i 2024 ved investeringens udløb.

Skala er den største udfordring

David Dietz understreger, at selvom modellen rummer store potentialer, så er det ikke en model, der kan benyttes alle steder i velfærdssamfundet. Det handler om at finde de steder, hvor der er potentiale for at gøre det væsentligt bedre, end det man gør i dag. Det hænger sammen med, at det ofte er dyrere for fx kommuner at lave et indkøb i form af en social effektinvestering. Blandt andet fordi det kræver grundig forberedelse, og fordi kommunen i sidste ende skal betale et afkast til en investor. Dietz anbefaler derfor, at man skal have en tro på, at man kan skabe effekter af en vis størrelse, før man vælger at igangsætte en social effektinvestering.

Et andet væsentligt kriterium for SKF Effekt er, at den eksterne investor skal skabe værdi for projektet. Værdien kan variere fra projekt til projekt og fra kommune til kommune. Det være fx være, at investoren skaber værdi ved at påtage sig en økonomisk risiko, som kommunen ikke selv har mulighed for at tage, eller det kan være, at investoren bidrager med ekspertise til opsætning af en resultatkontrakt eller en mere stringent opfølgning på indsatsens effekter. Pointen er, at de øvrige parter i projektet skal opleve investoren som et plus for projektet, og at investorens værdi for projektet skal være tydeligt for alle.

En udfordring for SKF Effekt er tidshorisonten. Fonden er rejst med en investeringsperiode på tre år, og det betyder, at hvis indsatser først skaber effekt på en længere bane, så er de nødt til at springe over. Den største udfordring er dog at få investeringer, der er store nok til, at man kan opnå en skala, der gør det muligt at operere effektivt som kapitalfond:

”Hvis noget skal være effektivt, så skal det nå en vis skala. Man kan tage vores egen fond med knap 100 millioner kroner i tilsagn. Det er en meget lille kapitalfond og bare det at betale tre menneskers lønninger, det er høje omkostninger procentuelt, sammenlignet med mange andre fonde, der har et større kapitaltilsagn. Så hvis vi skal få den her fond til at overleve på kommercielle vilkår, så skal vi kunne rejse større fonde end på 100 millioner kroner. Hvis vi skal kunne rejse større fonde end på 100 millioner kroner, så skal vi kunne lave større investeringer. Det, der er udfordringen lige nu, er, at vi hele tiden render ind i, at de investeringer, vi laver, er relativt små, og det skyldes bl.a. at det offentlige, som indkøber er underlagt udbudsloven, hvilket gør store investeringer i området mere tidskrævende og omkostningstunge end mindre investeringer.”

På sigt er større skala i sociale effektinvesteringer altså nødvendig for flere sociale kapitalfonde. SKF Effekt er et vigtigt skridt på vejen, der kan skabe grobund og erfaringsgrundlag for flere fonde med mål om at investere i velfærdssamfundet. Fonden afsluttes i år 2025.