Potentialerne ved sociale investeringer 

I Den sociale Investeringsfond tror vi på, at sociale investeringer kan være en afgørende vej til at løse nogle af de sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige problemer, som vi i årevis har kæmpet med i Danmark. Potentialet er der. Det viser erfaringerne fra de første investeringer i Den Sociale Investeringsfond.

Mange tilgange til sociale investeringer 

Siden jeg startede som fondschef i Den Sociale Investeringsfond i marts 2021 har jeg holdt mere end 70 møder med medarbejdere og ledere fra bl.a. kommuner, regioner, ministerier, fonde, ngo’er, politikere, forskere, banker, konsulenthuse, kapitalfonde, socialøkonomiske virksomheder, pensionskasser, forsikringsselskaber, mediehuse, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Opremsningen vidner ikke blot om et mangfoldigt og omfangsrigt interessentlandskab, men også om, at der er mange forskellige syn på, hvor potentialet i sociale investeringer er, og hvad der skal til for, at det potentiale kan realiseres.

Er det så en udfordring, at der er så mange forskellig tilgange til arbejdet med sociale investeringer? Nej i udgangspunktet ikke, men det er formålstjenligt at præcisere potentialerne ved sociale investeringer, da forståelsen er afgørende for, at sociale investeringer bliver anvendt, hvor det giver mest mening. Lad mig give et konkret eksempel på en social investering, som kan illustrere potentialet.

Er det så en udfordring, at der er så mange forskellig tilgange til arbejdet med sociale investeringer? Nej i udgangspunktet ikke, men det er formålstjenligt at præcisere potentialerne ved sociale investeringer, da forståelsen er afgørende for, at sociale investeringer bliver anvendt, hvor det giver mest mening. 

Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond

Erfaringerne fra de første investeringer

En af de første investeringer fra Den Sociale Investeringsfond er i Brøndby Kommune. Formålet med investeringen er at forebygge dårlig trivsel og adfærdsvanskeligheder hos unge, der er vokset op i familier præget af misbrug. En opvækst, som kan udfordre deres evne til at gennemføre en uddannelse eller fx gøre det svært for dem selv at træde ind i en forældrerolle.

Brøndby Kommune vil gerne hjælpe børn og unge fra misbrugsfamilier bedre videre i livet; derfor har kommunen indgået en samarbejdsaftale med ngo’en TUBA, som er specialiseret i rådgivning til netop den målgruppe og i at lave opsøgende arbejde blandt de unge. Den Sociale Investeringsfond bidrager med risikovillig kapital og støtte til at indhente de data, som er afgørende for at kunne dokumentere, hvordan og om de unge lykkedes bedre i livet, når de får en forebyggende indsats.

Og hvad kan vi så lære af dette eksempel?

Forebyggende indsatser

For det første gør investeringen det muligt for Brøndby Kommune at tilbyde en tidlig og forebyggende indsats. De forebyggende indsatser er ofte ikke obligatoriske i kommunerne og beror på deres prioriteringer både økonomisk og politisk. Den sociale investering kan være en vej til muliggøre den forebyggende indsats, dels ved at bidrage med risikovillig kapital, men ligeså vigtigt; ved at synliggøre de menneskelige og økonomiske gevinster ved at sætte tidligere ind.

Strukturelle barrierer

For det andet bidrager investeringen til at nedbryde strukturelle barrierer og styrke samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Det kendetegner mange indsatser rettet mod børn og unge, som har behov for støtte, at de bliver iværksat i én forvaltning, fx i socialforvaltningen, men at gevinsterne bliver høstet i en anden, fx i skole- eller beskæftigelsesforvaltningen. Dermed er incitamentet for at igangsætte en indsats i socialforvaltningen økonomisk set ret svagt.

Sociale investeringer kan være med til at nedbryde de økonomiske barrierer, fordi betalingsmodellen bidrager til at dele omkostninger og gevinster mellem offentlige myndigheder og inddrager aktører på tværs af sektorer. I det konkrete tilfælde i Brøndby bliver indsatsen finansieret på tværs af kommunens social- og beskæftigelsesforvaltning.

Mere viden og databasering

For det tredje bidrager sociale investeringer til at videreudvikle velfærden ved at styrke viden om, hvordan indsatsen virker undervejs, og hvad der kommer ud af det. I investeringen i Brøndby bidrager designet af betalingsmodellen til, at de sociale og økonomiske effekter løbende monitoreres. Der bliver også lavet registerbaserede evalueringer, som skaber viden om målgruppen og effekten af specialiserede indsatser – viden, som mangler i dag.

Det kan lyde som en mindre omstilling, men der er ikke en stærk tradition for at effektmåle på socialområdet, og derfor vil det være en væsentlig kulturændring, som sociale investeringer kan bidrage til at skubbe på.

Der bliver også lavet registerbaserede evalueringer, som skaber viden om målgruppen og effekten af specialiserede indsatser – viden som mangler i dag. Det kan lyde som en mindre omstilling, men der er ikke en stærk tradition for at effektmåle på socialområdet, og derfor vil det være en væsentlig kulturændring, som sociale investeringer kan bidrage til at skubbe på.

Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond

Nye aktører og resultatbaserede indkøb

For det fjerde kan sociale investeringer bidrage til at inddrage nye aktører i velfærden og skabe samarbejde mellem kommune og civilsamfund. I investeringen i Brøndby drager de nytte af civilsamfundets styrke i at nå målgrupper, som ikke ønsker at deltage i en kommunal indsats.

En yderligere fordel ved at tilrettelægge samarbejdet med en ekstern leverandør via en social investering er, at det bidrager til at forbedre offentlige indkøb, idet der kun betales for de resultater, som leverandøren – altså TUBA – faktisk opnår med de unge. I dag er sådanne leverandøraftaler og indkøb af ydelser i høj grad aktivitetsbaseret, hvor der betales for ydelsen i modsætning til resultaterne. Der vil formentlig være væsentlige gevinster at hente for både borgere og økonomi i en sådan omlægning, i og med at der på det sociale område er udgifter for cirka 60 milliarder kroner årligt.  

Udbrede virksomme indsatser

Endelig – for det femte – kan sociale investeringer lette vejen til at udbrede virksomme indsatser til gavn for endnu flere borgere ved, at investeringscasen på sigt udbredes til øvrige kommuner. Det kan enten ske ved, at andre kommuner ser værdien af at investere i en forebyggende indsats baseret på en positiv business case, eller at en privat investor ser muligheden for at skabe et afkast på sociale investeringer og derfor ønsker at bidrage til at sprede indsatsen til andre kommuner. På den måde muliggør sociale investeringer, at både filantropiske og private investorer kan tage et medansvar for at udvikle vores velfærd.

Er sociale investeringer det nye sort? 

Som ovenstående gennemgang af potentialer viser – og mine mange samtaler med interessenterne bekræfter – så er der stor interesse for sociale investeringer og tilsvarende mange forventninger. Dermed kunne man jo godt få den tanke, at sociale investeringer er det nye sort, og at alt skal omlægges dertil. Men her er svaret: Bestemt ikke!

Sociale investeringer bør forblive ét blandt mange virkemidler til løbende at udvikle den offentlige velfærd. Sociale investeringer bør alene anvendes over for velfærdsudfordringer, hvor der er et investeringspotentiale, og hvor strukturelle barrierer står i vejen for en løsning. Overbenyttes værktøjet eller bruges det til forkerte målgrupper, kan det lede til unødig bureaukratisering og for høje omkostninger ved at tilrettelægge det som en social investering.

Sociale investeringer bør forblive ét blandt mange virkemidler til løbende at udvikle den offentlige velfærd.

Sociale investeringer bør forblive ét blandt mange virkemidler til løbende at udvikle den offentlige velfærd.

Hvad kan vi så forvente os om fem år?

Om fem år har sociale investeringer for det første været med til at skabe en reel investeringstankegang i kommuner og andre offentlige myndigheder. En tankegang, hvor der er mere fokus på den bedste løsning frem for på barriererne i systemet, og hvor der i højere grad bliver tænkt forebyggende på tværs af budgetkasser, mere langsigtet og effektfokuseret. Dette kan kun realiseres, hvis der bliver arbejdet videns- og databaseret, og hvis man tør prioritere mellem indsatser.

For det andet vil vi forhåbentlig se mere samarbejde mellem offentlige myndigheder, fonde, civilsamfundet og andre aktører. Sociale investeringer kan være løftestangen til den partnerskabstænkning, som mange erkender, at der er behov for (men har svært ved at realisere), fordi de via betalingsmodellens design kan rydde de økonomiske barrierer for samarbejde af vejen.

For det tredje håber jeg, at flere har fået mulighed for at tage et socialt ansvar ved at bidrage til finansieringen af velfærdsudfordringer – og på en måde, som gør at økonomien samlet set er mere effektiv. Det kræver, at der er en aktiv markedsmodnende aktør, da markedet næppe bliver skabt af sig selv, og hvor investorerne også har mulighed for og tør være risikovillige.

Samlet set håber jeg, at det kan føre os til det ypperste mål om at hjælpe flere borgere til et bedre liv.

Samlet set håber jeg, at det kan føre os til det ypperste mål om at hjælpe flere borgere til et bedre liv.

Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond