Ikast-Brande: Sociale investeringer har både faglige og økonomiske potentialer 

Ikast-Brande Kommunes arbejde med sociale investeringer har givet nye værktøjer til at registrere indsatsernes effekt, og åbnet nye perspektiver for offentlig-private samarbejder. Men mødet mellem socialfaglig og økonomisk tænkning kræver fokus og lydhørhed.

Af Ulla Wernberg-Møller, socialchef, Ikast-Brande Kommune

Jeg har arbejdet i flere forskellige dele af velfærdsområdet, både i den regionale behandlingspsykiatri og i den seneste årrække på det kommunale socialområde. Begge områder er i min optik kendetegnet af manglende metodeklarhed, manglende og uklare finansieringsrammer og en udtalt mangel på valide effektmålinger. Samtidig er det på netop disse områder, at vi finder nogle af de mest udsatte mennesker og de sværeste udfordringer i velfærdssamfundet.

Den økonomiske styring gør det svært at finde midler til at investere i nye metoder og i at arbejde forebyggende. Dette gælder i endnu højere grad, hvis gevinsten af en indsats ikke kommer den afdeling til gode, der bruger penge på at lave indsatsen. Med andre ord er velfærdssystemet på mange måder låst af nogle firkantede rammer og skæve incitamentstrukturer.

Det er efter min vurdering nogle af de primære årsager til, at det giver rigtig god mening at arbejde med sociale investeringer.

Ikast-Brande afprøver sociale investeringer

I Ikast-Brande Kommune har vi gennem en række år nu prøvet sociale investeringer af på forskellig vis. Vi har deltaget aktivt i det tværgående SØM-netværk, og vi lavet vores egen kommunale investeringsmodel med en politisk pulje afsat til sociale investeringer. Puljen kan søges af alle forvaltninger og forudsætter effektmåling og tilbagebetalingskrav. Den skal motivere til indsatser, der ikke kan håndteres i normalbudgettet, men som vurderes at kunne medføre en besparelse på sigt.

I min egen afdeling, Socialafdelingen, har vi kastet os ud i et eksternt samarbejde, i form af et socialt investeringsprojekt i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI). Projektet har til formål at forebygge og reducere hjemløshed, ved at investere i evidensbaserede metoder med intensive og omfattende indsatser, herunder Housing First-metoden.

Kort fortalt har vi lånt penge af DSI til at få flere borgere ud af forsorgshjemmene og ind i egen bolig, og med den afledte effekt at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet og bedre deres trivsel. Med investeringen har vi fået adgang til risikovillig kapital, og det betyder, at vi har kunnet prioritere midler til kompetenceudvikling og ressourcekrævende indsatser, som vi tror på vil give en række mærkbare effekter for målgruppen. Effektmålene og tilbagebetalingsmodellen har vi aftalt sammen inden projektets start, med det klare afsæt at investorerne har tillid til, at vi når de beskrevne mål. Hvis vi når målene, deler DSI og kommunen gevinsten. Hvis vi mod forventning ikke når målene, skal vi ikke betale noget tilbage.

Øger vores fokus på effektmåling

Det var tydeligt for mig helt fra starten, at det sociale investeringsprojekt ikke bare ville komme til at gavne borgerne og kommunens økonomi i selve projektperioden, men at vi også ville få nogle vigtige erkendelser og metoder med os til fremtiden. Det har været særdeles lærerigt at få øget fokus og ikke mindst konkrete værktøjer til at oversætte indsatser til effektmål, og effektmål til kroner og øre. Undervejs i processen er vi også blevet opmærksomme på, hvor vi ikke har tilstrækkelige data. Med andre ord er vi blevet bedre til at registrere det, der kan hjælpe os med at se, om vores indsatser gør en forskel.

Det skal ikke forstås sådan, at vi i det offentlige ikke er vant til at have fokus på, at det vi gør, skal give effekt og mening. Men vi kan blive endnu bedre og endnu mere datadrevne, end vi er i dag, og ikke mindst bedre til at omregne effekt til økonomi.

Samarbejde med investorer kan skabe innovation

Udover de åbenlyse fordele, er der også et vigtigt perspektiv ved sociale investeringer, nemlig at få aktiveret civilsamfundet i at løfte velfærdsudfordringer i samarbejde med det offentlige.

I de større sociale investeringspuljer investerer private aktører penge i sociale indsatser. Det er efter min mening det mest banebrydende aspekt ved sociale investeringer og kan fremover blive et af svarene på et velfærdssystem i knæ. Det vil betyde, at private investorer får mulighed for at blive budt ind i en verden, der ellers er forholdsvist lukket omkring sig selv, og at de vil få mulighed for at deltage aktivt i at skabe nye løsninger og bedre effekt.

Vi kan som offentligt system lære meget af den logik, der styrer den private sektor og den private sektor har meget at vinde ved at styrke deres sociale profil. Jeg er overbevist om, at det vil skabe mere innovation og åbenhed, og i sidste ende selvfølgelig bedre effekt for pengene.

Kræver oversættelse mellem faglige sprog

Der er imidlertid nogle vigtige opmærksomheder og udfordringer, når man som kommune kaster sig ud i sociale investeringer. Når to logikker møder hinanden, kræver det tålmodighed, oversættelse og præcision. Socialt arbejde, der foregår med og for mennesker, er langt hen ad vejen primært kvalitativt og stærkt fagligt funderet, og laves med afsæt i kvalitetsstandarder og rettigheder i henhold til lovgivningen, og ikke i en konkret forventning om effekt. En økonomisk beregning består af tal og data, og for at finde frem til en rimelig ramme, skal der være klarhed om, hvordan tallene forstås, hvor effekten skal registreres og om der er de rette data til at måle effekten.

Det vil uden tvivl tage tid og der vil være udfordringer også ind i fremtiden, når vi skal videreudvikle sociale investeringer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at gevinsterne langt overgår udfordringerne. Vi har brug for at løse velfærdsudfordringerne sammen med andre og skal finde nye veje til at investere i forebyggelse og tværgående initiativer.

Ulla Wernberg-Møller

Socialchef, Ikast-Brande Kommune

Email: ullwern@ikast-brande.dk

Se indlæg