Hop til hovedindhold

Værktøjskasse:
Projektorganisering

Projektorganisering

Hvis business casen lever op til jeres forventninger, skal I nedsætte et projektteam, som skal bidrage til udviklingen af den sociale investering.

Projektteamet

Et projektteam, der skal udvikle en social investering, skal have kompetencer indenfor både det indsatsfaglige, økonomi og projektledelse. Det er vigtigt, at I udpeger en projektleder og identificerer, hvilke andre kompetencer, forvaltninger og myndigheder, der skal være involveret.

Projektlederen

Er tovholder og sikrer fremdrift i de forskellige skridt mod en social investering. Bygger bro mellem indsats- og økonomifagligheden.

Myndighed og fagprofessionelle

Har indblik i den konkrete udfordring og indsats og er derfor nødvendige i arbejdet med at definere målgruppen, opstille resultatmål og vurdere målenes succesrater.

Økonomifaglige

Har adgang til vigtige økonomidata og kan bidrage til udvikling af business cases og betalingsmodeller. Kan fx være ansatte i kommunens eller regionens økonomiafdeling.

Eksterne leverandører

Hvis indsatsen leveres af en ekstern leverandør, er det vigtigt, at de er en del af projektorganisationen og kan bidrage til at udforme og kvalificere målgruppebeskrivelse, henvisningsprocedure, resultatmål og evalueringen af disse.

 

Vigtige aktører:

Topledelse, ledelse, projektleder, nøglemedarbejdere med faglig og økonomisk indsigt og ekstern leverandør.