Hop til hovedindhold

Værktøjskasse:
Identifikation af velfærdsudfordring

Identifikation af velfærdsudfordring

Sociale investeringer kan bruges på tværs af velfærdsområder, og altid over for udfordringer, der har et investeringspotentiale. Udfordringer, der er særlig egnede til sociale investeringer, er typisk afgrænsede, velbeskrevne og i nogle tilfælde også udfordrede af strukturelle barrierer.

Den gode velfærdsudfordring

En velegnet udfordring er kendetegnet ved:

  • Et investeringspotentiale: En social investering skal kun bruges over for en udfordring, der indeholder et investeringspotentiale. Det vil sige en udfordring, hvor det er sandsynliggjort, at en effektiv indsats vil skabe sociale forandringer for borgerne og økonomiske gevinster for de berørte myndigheder.
     
  • Afgrænset: Udfordringen må ikke være for bred, som fx ’udsatte børn og unge’, men skal være afgrænsede til fx ’højt skolefravær’, ’mistrivsel blandt børn og unge’ eller ’beskæftigelsesrettet støtte til voksne med udvalgte psykiske lidelser’.
     
  • Velbeskrevet: Udfordringens karakter og omfang skal være beskrevet så præcist som muligt. Det gælder både de sociale konsekvenser for borgerne og de budgetøkonomiske omkostninger for berørte myndigheder. I skal også beskrive, hvorfor udfordringen ikke er løst i dag, og hvilke indsatser I eventuelt tidligere har forsøgt at løse udfordringen med. 
     
  • Strukturelle barrierer: En social investering er særligt velegnet til at løse en velfærdsudfordring, som ikke bliver løst i dag på grund af strukturelle barrierer. Det kan for eksempel være en udfordring med at samarbejde på tværs af forvaltninger eller myndigheder, manglende finansiering til forebyggende indsatser, uhensigtsmæssige incitamenter eller manglende viden om afledte sociale og økonomiske effekter. I skal derfor kortlægge, om der er bestemte strukturelle barrierer, der står i vejen for en løsning. Det kan hjælpe jer til at vurdere, om en social investering er en velegnet løsning, og hvad der er formålet med investeringen.

Vigtige aktører:

Topledelse samt ledelse og nøglemedarbejdere med faglig inspiration

Tre eksempler på velegnede udfordringer

  • Unge med uforløst potentiale

    Knap 50.000 unge i alderen 15-24 år er hverken i gang med eller færdige med en ungdomsuddannelse og er samtidig uden job. Blandt de 25-årige er ca. 20 pct. uden en ungdomsuddannelse. Internationale erfaringer viser, at sociale investeringer kan bidrage til at få flere unge i uddannelse og arbejde – enten ved at igangsætte og teste nye tilgange eller ved at synliggøre gevinsterne ved at sætte tidligere ind over for børn og unge i risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse.

  • Mistrivsel blandt børn og unge

    En stigende andel børn og unge mistrives og diagnosticeres med psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Børnene falder ofte mellem to stole, da de hverken hører til i børne- og regionspsykiatrien eller kan få den nødvendige hjælp i kommunen. På kort sigt kan mistrivsel medføre få udgifter til det offentlige (på trods af sociale omkostninger for den enkelte), men på længere sigt kan det blive dyrt, hvis udfordringen udvikler sig til mere alvorlige psykiske vanskeligheder. Analyser viser, at tidlig opsporing af mistrivsel og hjælp er afgørende for, at børnene ikke bliver bremset i deres udvikling og risikerer at udvikle endnu mere alvorlige psykiske vanskeligheder eller sygdom. Sociale investeringer kan bidrage med risikovillig kapital, der gør det muligt for kommuner at prioritere og afprøve specialiserede og forebyggende indsatser og samtidig få viden om de sociale og økonomiske gevinster af en mere effektiv indsats.

  • Forebyggelse af recidiv blandt tidligere fængselsindsatte

    Tidligere indsatte risikerer at blive tabt mellem resocialiseringsindsatser i Kriminalforsorgen og de kommuner, de løslades til. Internationale erfaringer viser, at sociale investeringer er velegnede til at forebygge recidiv (tilbagefald) og støtte tidligere indsattes integration i lokalsamfund og arbejde, bl.a. via garanteret beskæftigelse og netværksindsatser. Inspireret af disse erfaringer kan sociale investeringer være med til at imødekomme de mange faktorer, der kan lede til recidiv, fx ved at styrke samarbejdet med kommuner eller arbejdet med den løsladtes omgangskreds og netværk.