Hop til hovedindhold

Tredje investering i Housing First til hjemløse

Ikast-Brande og Den Sociale Investeringsfond har indgået aftale om en investering i Housing First indsatser til kommunens hjemløse.

Nyhed

Af Redaktionen Publiceret 02.02.2022

Målgruppen er hjemløse i alle aldre, hvilket adskiller denne investering fra to tidligere sociale investeringer i Housing First til hjemløse (henholdsvis i Roskilde og Aarhus). 

Selvom Ikast-Brande kommune ikke har et stort antal hjemløse borgere som fx storbykommuner, så er der stadig mennesker i hjemløshed i kommunen, og netop det lave antal gør det vanskeligt for kommunen at give den hjælp, de gerne vil. Det siger Psykiatri- og Handicapchef i Ikast-Brande Ulla Wernberg-Møller: 

Vi har gennem mange år arbejdet for at nedbringe hjemløshed, men omfanget af hjemløshed stiger fortsat, som vi ser det i resten af Danmark. Derfor er vi nødt til at tage nye metoder i brug. Samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond giver os en unik mulighed for at få et økonomisk frirum til at investere massivt i nogle meget intensive indsatser.

Ulla Wernberg-Møller

Psykiatri- og Handicapchef i Ikast-Brande

I kan læse mere om investeringen her og om Ikast-Brandes satsning på sociale investeringer her.