Sociale investeringer kan både løfte borgere og organisationer

I DRC Dansk Flygtningehjælp er man med støtte fra Poul Due Jensens Fond i gang med et projekt, der skal bringe langtidsledige mænd med ikke-vestlig baggrund tættere på det danske arbejdsmarked. 

Projektet udføres i et partnerskab mellem fonden, DRC Dansk Flygtningehjælp samt Viborg og Herning kommuner, og erfaringerne fra projektet skal bruges til at udvikle en eller flere modeller for sociale investeringer på området. Vi har spurgt nogle af partnere i projektet, hvad de hver især håber at opnå  – for borgerne og for deres egne organisationer. 

Leverandøren: “Dokumentationskrav styrker vores indsats”

Mads Ted Drud Jensen, seniorrådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp: 

“Vi tog initiativ til projektet og ansøgningen til Poul Due Jensens Fond, fordi vi har haft gode resultater på beskæftigelsesområdet med vores model Business Training, og de erfaringer vil vi gerne bringe i spil. Vi vil også gerne have flere spillere og flere midler ind i indsatsen for at få flygtninge og indvandrere i arbejde, og vi tænker, at en social investeringsmodel kan være en løftestang for at gøre det.”

“Det var naturligt at invitere Viborg og Herning med i projektet, fordi vi tidligere har haft et god samarbejde, og fordi de ligger godt geografisk, både i forhold til fonden og vores egen afdeling i Herning, hvor projektet konkret udføres fra.

Min egen rolle i projektet er at udvikle de sociale investeringsmodeller i samarbejde med kommunerne og fonden på baggrund af de analyser, som COWI leverer. Det springende punkt er selvfølgelig, hvad der i givet fald skal udløse betalingen: Skal kommunerne blot betale os, hvis borgerne kommer i beskæftigelse, eller kan man kigge bredere på målene og se på, hvad der spares på socialområdet, på børn og familie, på sundhed og trivsel, hvis projektet lykkes? Og hvordan kan man i givet fald taksere det? Det er sådan noget, vi skal prøve at finde ud af.”

Det kvalificerer vores indsats på sigt, og det er selvfølgelig et plus for os. Som leverandør bliver du groft sagt tvunget til at levere noget, der virker, så du skal stole på din metode for at gå ind i et investeringsprojekt – og det gør vi. 

Mads Ted Drud Jensen
Seniorrådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp

“Vi oplever, at kommunerne er meget ambitiøse og gerne vil tænke langsigtet og på tværs af siloer og årsbudgetter, og det er virkelig positivt. Samtidig ved vi også alle, at den kommunale virkelighed kan gøre det svært, så vi må også spørge os selv, hvis den ambitiøse model ikke er mulig, hvad kan så lade sig gøre? Derfor kommer vi til at udarbejde forskellige scenarier, både et smalt med fokus på beskæftigelsesmål og et bredere, der ser på andre områder.

Rent organisatorisk er motivationen for os, at vi tvinger os selv til at være helt skarpe på dokumentationen og har fået udviklet et set-up til det, som vi også kan bruge fremover. Vi har rimelig stor tiltro til, at det vi gør virker, og vi dokumenterer altid vores projekter, men i det her projekt bliver det tænkt ind som en integreret del af indsatsen. Det kvalificerer vores indsats på sigt, og det er selvfølgelig et plus for os. Som leverandør bliver du groft sagt tvunget til at levere noget, der virker, så du skal stole på din metode for at gå ind i et investeringsprojekt – og det gør vi.”

Fonden: “Vi får et vigtigt regnestykke til debatten”

Kim Skibsted, fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond: 

“Projektet var interessant for os, fordi det kom fra en organisation, der ved, hvad de snakker om, som har været igennem hele integrationsmøllen i Danmark de seneste mange år. De besidder en viden og nogle erfaringer, som er meget dyrebare, og som vi tror kan finde ny anvendelse. Det var også et plus for os, at der kom nogle progressive kommuner med, som er villige til at kigge ud over kassetænkning og den dødssyge kategorisering af mennesker på integrationsområdet, og som bare gerne vil løse problemet.”

“Vi håber, at vi her kan være med til at påvise, at samfundet sparer en masse penge og ressourcer, hvis de her mennesker får job eller kommer i uddannelse. Det regnestykke savner vi i debatten, og måske kommer vi til at se det nu. Vi forventer os meget af projektet, for hvis vi i fællesskab kan dokumentere, at modellen virker, så kan det være, at vi kan inspirere andre til – også landspolitisk – at finde nye veje i stedet for at opfinde nye problemer.

Vi har skudt 7,1 millioner kr. i projektet, og det betragter vi som en donation. For os handler den sociale investeringstankegang ikke så meget om muligheden for afkast, men om muligheden for at bryde nogle kommunale siloer ned. Vores oplevelse er, at det sociale område er enormt svært på den måde – det er svært at få ting til at ske, og at få effekt og at måle effekt, og det håber vi projektet kan flytte lidt på. Og så forventer vi, at kommunerne bruger eventuelt sparede midler til at investere i nye indsatser på området.”

For os handler den sociale investeringstankegang ikke så meget om muligheden for afkast, men om muligheden for at bryde nogle kommunale siloer ned. Vores oplevelse er, at det sociale område er enormt svært på den måde – det er svært at få ting til at ske, og at få effekt og at måle effekt, og det håber vi projektet kan flytte lidt på.

Kim Skibsted
Fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond

“På sigt kommer vi muligvis til at kigge på egentlige investeringsprojekter med en tilbagebetalingsmodel, men vi er der ikke endnu, i hvert fald ikke i vores filantropiske indsats. Men i investeringsdelen af fonden kunne man godt forestille sig, at vi med tiden fx ville have medejerskab af nogle socialøkonomiske virksomheder. Og selvfølgelig ville vi også støtte nye projekter efter samme model, hvis det her virker. Endelig kunne det jo også inspirere Grundfos og andre ansvarlige virksomheder i driften!”

Kommunen: “En trædesten til egentlige investeringsprojekter”

Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune: 

“For os var projektet organisatorisk interessant, fordi vi godt kunne tænke os at få dokumenteret effekten af nogle sociale investeringer på en måde, vi har svært ved at gøre internt i kommunen. Hvis jeg får en borger i arbejde, så sparer jeg en overførselsindkomst, men hvad med alt det andet? Dem, der måske holder op med at ryge, ikke længere går til læge hele tiden, stopper i psykiatrisk behandling, ikke længere begår kriminalitet eller hvad det nu kan være? Det handler jo om at skabe et bedre liv for nogle mennesker, og det er spændende, hvis vi også kan dokumentere den kæmpestore menneskelige gevinst.”

“Det kræver noget ledelsesmæssigt og politisk mod i organisationen at indgå i den her type projekter, så det er godt at have en forsøgsperiode på baggrund af en donation. For os skulle projektet gerne være en trædesten for at kunne indgå i egentlige investeringsprojekter. Vi har kun lige taget hul på den svære diskussion om, hvordan en tilbagebetaling kan se ud, men med en god model vil vi jo også få en sikkerhed, hvis vi indgår i denne type projekter fremover.

Vi har også et arbejde at gøre i forhold til medarbejderne, som måske kan synes, at det lyder lige lovlig profitorienteret at arbejde med en investeringsmodel. Det er vigtigt, at der er opbakning på frontlinjen, for hvis medarbejdere synes, projektet er dårligt, så visiterer de jo ikke til det. Det er en kontinuerlig ledelsesmæssig opgave at forklare, hvorfor vi gør det her, men nu begynder vi så småt at se de gode resultater, og så giver det mening for medarbejderne.”

Hvis jeg får en borger i arbejde, så sparer jeg en overførselsindkomst, men hvad med alt det andet? Dem, der måske holder op med at ryge, ikke længere går til læge hele tiden, stopper i psykiatrisk behandling, ikke længere begår kriminalitet eller hvad det nu kan være? Det handler jo om at skabe et bedre liv for nogle mennesker, og det er spændende, hvis vi også kan dokumentere den kæmpestore menneskelige gevinst.

Charlotte Burvil
Arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune

“Det er godt, at der også er en anden kommune, Herning, med i projektet, for vi skaber også noget læring indbyrdes, som gør det nemmere for os at arbejde sammen fremover.”

Kommunen: “Fondsmidler er tålmodige penge”

Lisbeth Blaabjerg, sekretariatschef i Social og Beskæftigelse, Herning Kommune: 

“Vi har nok den indstilling her i Herning, at meget kan lade sig gøre, og vi er altid nysgerrige på at gå nye veje og prøve nye indsatser. Vores jobcenter var vældigt interesserede i indsatsen, og da vi allerede har et lignende projekt kørende for kvinder, var det vigtigt for os, at dette projekt havde fokus på mænd. Der er ingen tvivl om, at det er en svær målgruppe. Det er mænd, der er kommet til Danmark for mange år siden, og som ikke har bidt sig fast på arbejdsmarkedet endnu, og her kan vi se, at der er brug for en anden og mere håndholdt indsats, så vi er spændte på at se, om det lykkes.”

“Vores medarbejderne oplever projektet som et af flere værktøjer, de har i puljen, og de ser det som positivt at uddelegere, så vi kan bruge vores kræfter på noget andet. Fra Dansk Flygtningehjælp hører vi, at der er forskel på de borgere, som vi og Viborg sender ind i projektet, hvor borgerne her fra Herning er sværere at løfte på fx it-området. Det kan der være mange forklaringer på, og vi kigger selvfølgelig på, om der er noget, vi ikke gør godt nok? På den måde er det også givtigt at være to kommuner i projektet.

Vi er stadig i overvejelsesfasen, når det gælder investeringsmodeller med tilbagebetaling. Groft sagt kan man jo spørge, hvorfor vi skulle indgå i dem, når vi kan lave et projekt direkte med en leverandør og selv høste overskuddet? Svaret er, at fondsmidler er tålmodige penge, som giver os mulighed for at prøve noget af, som vi ellers har svært ved inden for vores etårige budgetter – men det er klart, at betalingsmodellen skal være attraktiv for os, hvis vi skal gå med. Jeg sidder selv med i projektets analysegruppe, der skal se på forskellige investeringsmodeller, og her har vi kun lige kradset hul på den mere specifikke modelsnak. Hvor langt kan vi gå, når vi kigger på effekter og mulige mål?”

Groft sagt kan man jo spørge, hvorfor vi skulle indgå i sociale investeringsmodeller, når vi kan lave et projekt direkte med en leverandør og selv høste overskuddet? Svaret er, at fondsmidler er tålmodige penge, som giver os mulighed for at prøve noget af, som vi ellers har svært ved inden for vores etårige budgetter. 

Lisbeth Blaabjerg
Sekretariatschef i Social og Beskæftigelse, Herning Kommune

“For os er perspektiverne i projektet, at vi får inspiration at tænke anderledes og langsigtet. Vi har jo mange fonde i Danmark, der ligger inde med store mængder kapital, og som de gerne vil bringe i spil til gavn for resten af samfundet. Og det sociale felt skriger på kræfter. Hvis man kan finde en konstruktion, hvor det kan bringes i samspil til gavn for borgerne, så synes jeg, det er voldsomt interessant.”