Sociale investeringer forfra

Hvordan fungerer sociale investeringer?

Sociale investeringer er en ny måde at finansiere velfærdsindsatser, hvor fokus er på de sociale og økonomiske gevinster, en indsats skaber. Det er et redskab, der kan styrke velfærden – både for den enkelte og for offentlige budgetter. 

Grundantagelsen er, at det betaler sig at investere i mere effektive indsatser for i takt med, at mennesker får det bedre, får de også mindre brug for offentlige ydelser, og dermed bliver der skabt en gevinst – både for borgeren og for det offentlige. Det kalder man en dobbelt bundlinje, og den er udgangspunktet i en social investering. 

I en social investering bliver parterne enige om en række sociale og økonomiske mål, som en indsats gerne skal skabe, og rundt om dem udvikler man en investeringscase. Koblingen mellem sociale og økonomiske gevinster gør det muligt for investorer, fx Den Sociale Investeringsfond, private investorer eller kommunale investeringsfonde at investere i indsatser til mennesker, der har brug for hjælp til at bedre deres livssituation. Hvis indsatsen skaber de forventede effekter hos målgruppen, betaler den myndighed, som har modtaget investeringen, investeringen og en andel af deres økonomiske gevinst tilbage til investoren. Hvis indsatsen mod forventning ikke skaber de ønskede effekter, betaler myndigheden ikke, og investoren taber investeringen.

Her er sociale investeringer relevante

Sociale investeringer er særligt velegnede til at skabe løsninger på velfærdsudfordringer, der i dag ikke bliver løst grundet forskellige barrierer i velfærdssamfundet.

En barriere kan fx være manglende økonomiske incitamenter til at igangsætte tidlige, forebyggende eller mere effektive indsatser, manglende viden om målgrupper og mulige indsatser eller udfordringer med at samarbejde på tværs af forvaltninger, myndigheder og/eller sektorer. Eksempelvis kan sociale investeringer hjælpe kommuner til at prioritere såkaldte ’kan-opgaver’, som ellers kan være vanskelige at prioritere.

Sociale investeringer kan forankre og udbrede indsatser med dokumenterede sociale og økonomiske gevinster

Sociale investeringer kan forankre og udbrede indsatser med dokumenterede sociale og økonomiske gevinster, som af forskellige årsager ikke prioriteres. Det kan fx skyldes silo- og kassetænkning eller uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter på tværs af offentlige aktører, eller indsatser, hvor tidsperspektivet for et afkast er for langt til at prioritere for den enkelte myndighed.

Et eksempel er udbredelse af Housing First, som trods dokumenterede sociale og økonomiske effekter i 2020 bare var udbredt til 4 pct. af landets hjemløse. Et andet eksempel er udbredelse af evidensbaseret stressbehandling, som kommunerne har svært ved at prioritere, selvom det gavner stressramte og skaber store beskæftigelse- og sundhedsgevinster.

Eksempler på sociale investeringer:

Sociale investeringer kan igangsætte og afprøve nye, innovative indsatser

Sociale investeringer kan igangsætte og afprøve nye, innovative indsatser, der tackler velfærdsudfordringer, som endnu ikke er løst. Det er muligt, fordi investorer kan bidrage med risikovillig og langsigtet kapital, der giver rum til at anskue problemer på nye måder, sætte de rette aktører sammen og afprøve nye, perspektivrige tilgange og eventuelt nye leverandører. Med sit fokus på effekter, sikrer tilgangen samtidig systematisk opfølgning på de sociale og økonomiske gevinster fra start.