Social investering i anbragte børns skolegang giver bedre samarbejde i Aarhus kommune

Der er fremtidsperspektiver i at køre indsatser som Lær for Livet som en social effektinvestering. Det siger Christina Voigt, der er konsulent i Aarhus Kommune. En af årsagerne er, at det er med til at formalisere et samarbejde på tværs af Aarhus Kommunes magistratsafdelinger og med eksterne partnere.

Anbragte og udsatte børn klarer sig dårligere i folkeskolen end gennemsnitlige børn. Færre af de anbragte børn trives og færre har relationer i skolen. Sidst men ikke mindst består færre folkeskolens afgangsprøve.

Aarhus Kommune ønsker at hjælpe de anbragte børn bedre gennem skolen, men løsningen er ikke så ligetil, da anbragte og udsatte børns skolegang er en kompleks problemstilling, som traditionelle, kommunale indsatser har svært ved at få bugt med, blandt andet fordi løsningen skal findes på tværs af flere forvaltningsområder.

Lær for Livet er en indsats, der har det formål at få flere anbragte og udsatte børn til at bestå folkeskolens afgangsprøve og komme videre i en ungdomsuddannelse. Derfor er det umiddelbart et godt bud på en løsning på den komplekse problemstilling. Men det løser ikke de udfordringer, der nogle gange kan være til stede, når forvaltninger skal samarbejde på tværs internt i kommunen. Og her kan sociale investeringer noget særligt, fordi det er med til at binde forskellige forvaltningsenheder bedre sammen om noget konkret, siger Christina Voigt:

Det er helt vildt vigtigt at have hegnet samarbejdet i indsatsen ind i nogle samarbejdsaftaler, og det har vi både med Aarhus Kommune – det vil sige de to magistratsafdelinger (magistratsafdelingen Sociale Forhold og Beskæftigelse og magistratsafdelingen Børn og Unge red.) og borgmesterens afdeling – og leverandøren.
Christina Voigt, Konsulent, Aarhus Kommune

Den samfundsøkonomiske gevinst kan lande andre steder end udgifterne
Den sociale investering i anbragte børns skolegang er strikket sådan sammen at investorerne i første omgang betaler for indsatsen – Lær og Livet – og at Aarhus Kommune løbende betaler investorerne tilbage i takt med, at det lykkes Lær for Livet at hjælpe børnene med at bestå folkeskolens afgangsprøve og komme i en ungdomsuddannelse.

At bestå folkeskolens afgangsprøve og komme videre i en ungdomsuddannelse er begge beskyttende faktorer i forhold til at få et arbejdsliv, en uddannelse og egen indtægt. Det er derfor forventningen, at Aarhus Kommune med Lær for Livet på længere sigt vil opnå nogle samfundsøkonomiske gevinster, hvis flere anbragte og udsatte børn i deres voksne liv formår at være selvforsørgende.

Det er dog også forventningen, at mange af indsatsens samfundsøkonomiske gevinster kommer til at ligge andre steder end i de forvaltningsområder, der beskæftiger sig med indsatsen. Det skaber den udfordring, at de forvaltninger, der afholder udgifterne til indsatsen, ikke nødvendigvis får del i den økonomiske gevinst.

Den skæve fordeling mellem udgifter og gevinster i indsatser, der vedrører komplekse problemstillinger, er én af de centrale årsager til, at det somme tider kan være sværere at etablere et samarbejde mellem forvaltninger, fordi det skaber nogle skæve økonomiske incitamenter. I investeringen har det derfor været vigtigt at få et samarbejde på plads, hvor man håndterer den økonomiske udfordring fra begyndelsen og blive enige, så alle forvaltninger bærer et økonomisk ansvar i indsatsen, hvad enten de i udgangspunktet ville stå for udgifterne eller modtage gevinsterne. Det fortæller Christina Voigt:

Det har krævet noget i forhold til den økonomiske del. At vi som forvaltning også har skullet opnå enighed om, hvordan betalingerne skal lirkes på plads mellem hinanden i fællesskab, og det er også lykkes rigtig fint i den her sammenhæng.
Christina Voigt, Konsulent, Aarhus Kommune

En af årsagerne til succesen med at skabe et samarbejde mellem forvaltningerne i Lær for Livet om den økonomiske model, kan findes i indsatsens sammensætning som en social effektinvestering. Det er nemlig en forudsætning i implementeringen af en social effektinvestering, at man beregner de budgetøkonomiske konsekvenser over tid og udvikler en businesscase, der vurderer investeringspotentialet på tværs af indsatsens berørte forvaltninger. På baggrund af den beregning indgår forvaltningerne en aftale om den økonomiske fordeling af udgifter og gevinster af indsatsen, og den aftale kan fortsættes, også efter investeringen hører op, hvis kommunen ønsker at fortsætte indsatsen og kan finde finansiering.

Fakta om investeringens opbygning

- Deltagerne har i løbet af indsatsperioden deltaget i ”learning camps”.

- Deltagerne har i løbet af indsatsperioden haft en mentor tilknyttet.

- Deltagerne har bestået folkeskolens afgangsprøve (FSA) senest seks år efter deltagelse i indsatsen.

- Deltagerne har enten gennemført en ungdomsuddannelse eller minimum 1 års studieaktivitet på en ungdomsuddannelse.

21.200 børn og unge i skolealderen (6-15 år) var i skoleåret 2018/2019 udsatte (enten anbragt eller modtog en forebyggende social foranstaltning). 50% af anbragte og 57% af udsatte unge tager folkeskolens afgangsprøve, mens tallet for ikke-udsatte børn er på 94%. En del af forklaringen ligger i, at flere udsatte elever fritages. Samtidig klarer de udsatte elever sig dårligere til afgangseksamen, hvor den gennemsnitlige karakter er 5,0 for anbragte og udsatte børn og 6,8 for ikke-udsatte børn. Seks år efter afsluttet 9. klasse har en ud af fire udsatte unge gennemført en ungdomsuddannelse, mens andelen er tre gange så højt blandt ikke-udsatte unge.

Sociale effektinvesteringer kan forankre samarbejdet med eksterne partnere

Ud over samarbejdet omkring businesscasen, har der været et stort fokus på samarbejdet på tværs i Aarhus Kommune og med Lær for Livet omkring selve forløbet med de deltagende børn.

Det er ikke unikt for Aarhus Kommune, at man tilbyder mentorforløb eller intensive undervisningsforløb til anbragte og udsatte børn.

Lær for Livet har da også kørt i to former i Aarhus Kommune. I 2014 begyndte kommunen med Familiecentret at hjemkøbe tilbud til børn fra Lær for Livet, hvor der årligt har været mellem 5 til 10 børn afsted, mens det siden starten af 2022 har kørt som en social effektinvestering, hvor der nu skal visiteres 20 børn årligt i løbet af en fireårig periode.

En af de store forskelle mellem indsatsformerne er, at partnerskabet mellem kommunen og Lær for Livet som ekstern aktør nu er blevet mere forankret, siden indsatsen overgik til at være en social effektinvestering. Hvor partnerskabet mellem kommunen og Lær for Livet tidligere ophørte efter endt forløb, eksisterer der nu et økonomisk bindende samarbejde over en længere periode.

Inddragelsen af Lær for Livet som en ekstern partner har været en styrke og givet nye perspektiver på Aarhus Kommunes håndtering af målgruppen, mener Christina Voigt:

”Det, der er særligt i forhold til Lær for Livet er, at det er en tredjepart. Jeg tror ikke, at vi skal underkende, at når der kommer en leverandør udefra, så kan de somme tider noget andet i forhold til de her udsatte familier, som vi i kommunen ikke altid har lige så let adgang til. Det bliver på en eller anden måde lettere, at det ikke er nogen fra kommunen men nogle andre, der ikke har en anden agenda”.

En præmis for det samarbejde på tværs af de deltagende forvaltninger i kommunen og med den eksterne partner har været, at alle parter i indsatsen skal have en fælles forståelse og et fælles sprog i forhold til, hvad det er for en problematik og udfordring, man kigger ind i, når man beskæftiger sig med anbragte og udsatte børns skolegang.

Den proces har, ifølge Christina Voigt, været enormt udviklende, når det kommer til organisatorisk læring på tværs af magistratsafdelingerne om inddragelse af eksterne aktører i forbindelse med opgaveløsningen af komplekse problemstillinger:

“Det, at være med til at arbejde med sociale effektinvesteringer har været voldsomt interessant i forhold til, at de fokuserer på nogle af de komplekse opgaver, vi skal løse i en kommunal forvaltning. Den lærende proces for os som organisationer er jo ikke det primære udbytte i en social effektinvestering, men jeg tænker alligevel, at hvis vi skal være dygtigere og innovative i den måde, vi driver kommunal forvaltning på, så er det her med til at pege nogle nye veje.”

Hvis vi skal være dygtigere og innovative i den måde, vi driver kommunal forvaltning på, så er det her med til at pege nogle nye veje.
Christina Voigt
konsulent, Aarhus Kommune