Podcast til hjemturen

Nu tænker du måske, om vi skal til at tjene penge på at lave podcast, billedet taget i betragtning? 

På en tofarvet baggrund - venstre del er lyseblå, højre del er lyserød - står en sparegris med et par hovedtelefoner på.

Selvom vi holder meget af podcast, forventer vi ikke, at det skal holde os oven vande. Vi håber til gengæld, at du vil lytte med og anbefale vores nye podcast til alle du kender, som er interesseret i sociale investeringer. I nyhedsbrevet finder du links til de meste almindelige podcast-udbydere, hvor du kan lytte med, følge og dele. 
Og hvad laver sparegrisen så på billedet? Den dækker over at Rådet for Sociale Investeringer har et call på tre millioner kroner ude, som du også kan læse mere om i Nyhedsbrevet. 
Der er også nyt fra de investeringer, vi følger, og så har Danmarks første sociale investering i sundhed set dagens lys. 

God weekend, når du når der til – måske går hjemvejen med sociale investeringer i ørerne!

Venlig hilsen 

Nanna Theut, redaktør på socialeinvesteringer.nu

Første sociale investering i sundhed i Danmark

Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus har sammen investeret 13,3 millioner kroner i forebyggelse af senkomplikationer hos diabetespatienter i Aarhus. Steno Diabetes Center i Aarhus og PLO i Aarhus har været med som rådgivere.

Hassan og Tanja.

Dagbog oktober 2021: selvforsørgende

Hassan er blevet selvforsørgende, efter at have deltaget i den sociale investering i beskæftigelse til ikke-vestlige indvandrere.

Holdet: Mette Mondrup, Rose Heering, Maja Juhl og Saranda Shala
Holdet: Mette Mondrup, Rose Heering, Maja Juhl og Saranda Shala

Dagbog oktober 2021: CTI

Alle medarbejdere har været på kursus i CTI-metoden, der bliver brugt i Housing First og er en del af investeringen i unge hjemløse i Aarhus.

Rådet for sociale investeringer.

Rådet for Sociale Investeringer laver call på tre millioner kroner per projekt

Rådet for Sociale Investeringer laver call efter leverandører, som skal byde ind med, hvordan man giver borgere med psykisk sygdom en bedre hverdag. Løsningen skal sættes op som en social investering og investeringsrammen er 3 millioner kroner per projekt.

Sociale investeringer, logo.

Podcast-kanal om sociale investeringer

Ny podcast-kanal om sociale investeringer er klar hos flere udbydere.