Perspektiv

Roskilde Kommune er udfordret af, at flere unge står på kanten af hjemløshed. Ofte er det kendetegnet for de unge, at de udover at være i en usund boligsituation kæmper med andre bagvedliggende, psykiske eller fysiske udfordringer, såsom stofafhængighed, manglende nære relationer eller noget tredje. Med den sociale investering ”Et hjem fører til uddannelse” vil Roskilde Kommune hjælpe de unge med at få skabt en stabil livssituation gennem Housing First-indsatser. Vi har talt med to ungekonsulenter fra investeringen.

Viceadministrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL), Solveig Råberg Tingey, mener, at sociale effektinvesteringer kan bidrage til en social bæredygtig byudvikling og være med til at løfte mange af de store, sociale udfordringer, vi har i samfundet.

Ledende partner i Den Sociale Kapitalfond EFFEKT, David Dietz, mener, at potentialet for at løfte velfærden med sociale effektinvesteringer er kæmpe stort, hvis det lykkes at få flere private investorer med. Med den første private fond for sociale effektinvesteringer har han sammen med sine partnere taget første skridt.

På Folkemødet 2020 afholdte Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond Effekt sammen en debat om, hvordan man kan løfte fremtidens velfærd med sociale effektinvesteringer.

I Storbritannien har det internationale konsulenthus Ecorys identificeret fire faktorer, der er spil, når det giver mening at løse en velfærdsudfordring med sociale investeringer.

Hvad har missionsorienteret forskning og sociale investeringer til fælles? Begge dele har fokus på, hvordan komplekse sociale udfordringer løses bedst i brede partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. 

Selvom vi har meget at bryste os af, når det kommer til det velfærdssamfund, vi har opbygget i Danmark, så er tiden inde til at se indad og spørge os selv, hvad der skal til for at løse de vilde problemer? For selvom vi har sikret de fleste et godt og velfungerende liv, så er der stadig for mange mennesker, som vi ikke formår at hjælpe tilstrækkeligt. Sociale investeringer kan være en del af løsningen.

Det kan give panderynker hos økonomimedarbejderne i kommunen, når man kaster sig ud i arbejdet med sociale investeringer. For der opstår typisk nye spørgsmål, fx om hvordan man budgetterer forventede budgetgevinster og tilbagebetalinger, hvilke budgetter påvirkes og om det er samme budget for både gevinster og tilbagebetalinger.

Hvis vi for alvor skal lægge arm med de svære og ”vilde” problemer, som vi står overfor som velfærdssamfund i dag, så bliver vi nødt til at gentænke den måde, vi løser og arbejder med problemerne på. Der findes ikke et quick fix eller én indsats, der kan løse de problemer, som Reformkommissionen har fået til opgave at komme med løsninger på.

Sociale investeringsprogrammer har voksende popularitet i Danmark, hvilket giver god mening, da modellen både lover 1) at kunne håndtere komplekse velfærdsproblemstillinger bedre, 2) drive offentlig innovation ved at fjerne risiko fra velfærdsarbejdet, og 3) gøre det hele på en mere omkostningseffektiv måde, der forbedrer offentlige budgetter. Men lever modellen faktisk op til dens løfter? Mikkel Munksgaard Andersen har gennemgået 10 års forskning.

I PwC evaluerer vi DSI’s første investeringer og tre nyligt igangsatte kommunepartnerskaber, hvor målet er at udvikle sociale investeringer. Første skridt i evalueringen er en vurdering af, hvor parate de enkelte projekter er, og hvordan de forskellige parter har oplevet arbejdet med at udvikle en social investering. Det har kastet en masse gode drøftelser af sig og en række vigtige læringspunkter, som vi har samlet her.

Med sociale investeringer kan man bryde nogle af de barrierer, der er for at arbejde systematisk med forhindring af tilbagefald hos tidligere fængselsindsatte. Det viser en succesfuld social investering fra Storbritannien.

Gennem sprogundervisning målrettet særlige fagområder og jobtræning er det med en social investering lykkedes at få en højere andel af indvandrere i arbejde i Finland. Tallene taler for sig selv: 50 procent af indvandrerne i indsatsen kom i fuldtidsarbejde, i kontrolgruppen var det 30 procent.

Et vigtigt element i at bane vejen for social innovation er, ikke overraskende, finansiering – hvor skal pengene til social innovation komme fra? Måske skal vi begynde med at kalde det investeringer og ikke udgifter, når vi taler om de penge, vi bruger på vores fælles offentlige sektor. På skole, uddannelse, sundhed, pleje, sikkerhedsnet, retsstat osv. På funktioner i vores samfund, som store dele af resten af verden misunder os

Hvad skal der til for at udbrede sociale investeringer i Danmark, og hvorfor er det overhovedet interessant at investere i mennesker? Gurli Martinussen har med sin rolle som formand for Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus og som tidligere direktør i Trygfonden og bestyrelsesformand i Den Sociale Kapitalfond, en stor viden og indsigt i markedet for socialøkonomi i Danmark. I podcasten giver hun sit bud.

At kende risikoen ved en investering er nærmest lærersætning nummer ét i investorhåndbogen. Spørgsmålet er, hvad man gør på et nyt marked, som sociale investeringer er i Danmark, hvor erfaringerne endnu er begrænsede.

I Den sociale Investeringsfond tror vi på, at sociale investeringer kan være en afgørende vej til at løse nogle af de sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige problemer, som vi i årevis har kæmpet med i Danmark. Potentialet er der. Det viser erfaringerne fra de første investeringer i Den Sociale Investeringsfond.

Over de seneste tre år – og særligt efter en gang sommerferielæsning – er det blevet helt tydeligt for mig: Vi skal først og fremmest anskue sociale effektinvesteringer som muligheden for at definere nogle månelandingsprojekter fremfor at bruge sociale investeringer som et effektiviseringsredskab i et presset velfærdssystem.

Hvis vi i Danmark skal blive dygtige til at udvikle gode business cases kræver det, at vi har en åbenhed om de bagvedliggende beregninger. Vi skal ikke kun evaluere, om den sociale investering var en succes, men også analysere, hvad resultaterne giver af feedback til de metoder, data og antagelser, som business casen byggede på.