Hop til hovedindhold

Artikel

Målrettet sprogundervisning og jobtræning har givet gode resultater i Finland

13.10.2021 Skrevet af Hans Henrik Woltmann, investeringschef Den Sociale Investeringsfond

Gennem sprogundervisning målrettet særlige fagområder og jobtræning er det med en social investering lykkedes at få en højere andel af indvandrere i arbejde i Finland. Tallene taler for sig selv: 50 procent af indvandrerne i indsatsen kom i fuldtidsarbejde, i kontrolgruppen var det 30 procent.

Målet med den sociale investering

En kombination af mangel på arbejdskraft og store udgifter til overførselsindkomster, var afsættet for det finske Beskæftigelsesministerium, da det valgte at gå anderledes til værks i forhold til hjælpen til ledige indvandrere. Ministeriet valgte at bygge indsatsen op som en social investering med en fast resultatbetaling, målet var at få mellem 2.000 og 2.500 indvandrere i arbejde i løbet af tre år.

I stedet for selv at forvalte indsatsen og investeringen udbød det finske Beskæftigelsesministerium opgaven. Fondsforvalteren Epiqus vandt og rejste 14.2 millioner euro, blandt investorer, blandt andet The European Investment Fund og Epiqus egne investorer. Desuden har Epiqus også stået for rekruttering af de serviceleverandører, der har givet indsatsen til målgruppen.

  • Staten som resultatbetaler

    Resultatbetalingen var fastlagt i udbuddet, som én betaling for hver indvandrer der kom i arbejde, svarende til en andel af besparelsen fra overførselsindkomsten til en borger, set over et år. Dermed kunne staten som resultatbetaler være sikker på kun at betale for de borgere, der faktisk kom i arbejde, som følge – eller hvis – af at indsatsen fungerede bedre end de gængse indsatser til indvandrer uden arbejde.

Valg af leverandører

Indsatsen var fokuseret på sprog- og jobtræning. I Finland er der samlet set et marked på 20-25 leverandører, der udfører sprogundervisning og jobtræning. Epiqus udvalgte de 8-9 bedste baseret på data om deres hidtidige resultater. Leverandørerne var en blanding af private, offentlige og ngo’er, der alle har arbejdet med sprogundervisning og beskæftigelsesindsatser for indvandrere.
Leverandørerne bestod af en blanding af generalister på området og enkelte med specialer inden for specifikke rekrutteringsopgaver – fx beskæftigelsesindsatser til højtuddannede.
Selve indsatsen var todelt: 4-8 måneders sprog- og jobtræning foretaget af serviceleverandørerne, og ulønnet praktik i op til en måned i virksomhederne efterfølgende. Hvis virksomhederne var tilfredse med praktikperioden, kunne de ansætte praktikanten. Der var ikke mulighed for at forlænge praktikperioden.

  • Leverandørernes betaling

    Leverandørerne aflønnes efter en model, hvor den største andel er en fast betaling pr. deltager (ca. 2/3) og den sidste andel er en betaling pr. deltager i leverandørernes programmer, som kommer i arbejde. Leverandørerne har haft mulighed for at få forhåndsbetaling på noget af denne del, såfremt de har haft likviditetsudfordringer.

Arbejdet med målgruppen – stor frihed

Målgruppen blev screenet efter sprogfærdigheder og uddannelsesniveau og matchet med den leverandør, der bedst passede til deres kompetencer og jobinteresse. Efterfølgende har leverandørerne haft en relativt høj grad af frihed til at målrette undervisningen af målgruppen til deres behov, og det job de skulle ud i. Konkret har det betydet, at hvis en deltager i programmet skulle ud og arbejde i et køkken, så var målet med sprogundervisningen ikke, at de skulle kunne flydende finsk, men at de skal kunne tale finsk i et niveau, der er passende til at arbejde i et køkken – og lignende hvis målet var at arbejde på et lager. På den måde blev deltagerne ikke uddannet i sproget med et mål om specifikke sprogkompetencer, men med et mål om at kunne varetage et arbejde.
De højtuddannede immigranter var desuden et særtilfælde, her blev målet at få dem ansat i virksomheder, hvor sproget var engelsk.

Hvis en deltager i programmet skulle ud og arbejde i et køkken, så var målet med sprogundervisningen ikke, at de skulle kunne flydende finsk, men at de skal kunne tale finsk i et niveau, der er passende til at arbejde i et køkken – og lignende hvis målet var at arbejde på et lager. På den måde blev deltagerne ikke uddannet i sproget med et mål om specifikke sprogkompetencer, men med et mål om at kunne varetage et arbejde.

Hans Henrik Woltmann

Investeringschef Den Sociale Investeringsfond

I den anden del af programmet, praktikken, havde Epiqus lavet aftaler med en lang række virksomheder, som havde sagt ja til at deltage i forløbet ved at modtage deltagerne i praktikforløb og at ansætte dem, hvis forløbet var succesfuldt.
Således havde Epiqus altså inden opstart lavet aftaler med både serviceleverandører og virksomheder.
Epiqus stod for koordineringen med serviceleverandørerne og screeningsprocessen, fra deltagerne havde tilmeldt sig forløbet, til de blev visiteret til én specifik leverandør. Arbejdet blev udført i samråd med leverandørerne, så de fik de deltagere, de bedst kunne hjælpe og som bedst matchede deres specifikke kompetencer.

Signifikant effekt

2.200 indvandrere har været igennem indsatsen, der løb til december 2019. Af dem er 50 % kommet i arbejde, og 70 % har på et tidspunkt haft beskæftigelse siden slutningen af 2019 – i kontrolgruppen er 30 % kommet i arbejde. Evalueringen løber indtil 2022.

  • Design af evaluering

    Indsatsen er designet som et randomiseret studie, hvor 70 % af de tilmeldte udtrækkes til deltagelse, og 30 % til kontrolgruppen. På den måde er succesbetalingen bundet op på den marginale effekt af indsatsen i forhold til kontrolgruppen. Evalueringen udføres gennem registerstudier af målgruppens beskæftigelsesdeltagelse.

Ifølge Epiqus selv skyldes en stor del af succesen i forhold til tidligere beskæftigelsesindsatser og sproguddannelse af indvandrere, at man gav leverandørerne frihed til at fokusere på det, der faktisk fik målgruppen i arbejde. Dermed blev leverandørerne kun målt på (og en andel af betalingen var også hertil), at borgerne i sidste ende lykkedes med at komme i beskæftigelse, de blev altså ikke belønnet for gennemførte aktiviteter, fx ”to ugers sprogkursus”, men på de resultater de skabte med målgruppen.
Ifølge Epiqus har indsatsen kostet ca. 1/3 af, hvad de traditionelle indsatser til borgerne i samme målgruppe plejer at koste. Samtidig har staten kun betalt for de borgere, der faktisk er kommet i arbejde. Statens betaling til Epiqus er således en ren resultatbetaling – for hver indvandrer der kom i job (ud over kontrolgruppens andel), blev Epiqus betalt et beløb, der svarede til en andel af besparelsen på statens udgifter til overførselsindkomster over et år til den samme borger.

Hans Henrik Woltmann

Hans Henrik er investeringschef i Den Sociale Investeringsfond. 

Telefon: 

+45 20 28 30 85

hawolt@dsi.dk

Se indlæg