Hop til hovedindhold

Artikel

Hvad siger forskningen om sociale investeringer?

10.03.2022

Sociale investeringsprogrammer har voksende popularitet i Danmark, hvilket giver god mening, da modellen både lover 1) at kunne håndtere komplekse velfærdsproblemstillinger bedre, 2) drive offentlig innovation ved at fjerne risiko fra velfærdsarbejdet, og 3) gøre det hele på en mere omkostningseffektiv måde, der forbedrer offentlige budgetter. Men lever modellen faktisk op til dens løfter? Mikkel Munksgaard Andersen har gennemgået 10 års forskning.

I forbindelse med artiklen er der også lavet et interview med Mikkel Munksgaard Andersen, hvor han uddyber, hvad forskningen fortæller, og hvordan den kan forstås i en dansk kontekst. Interviewet kan I lytte til her. 

Sociale investeringsprogrammer (social impact bonds, forkortet SIB) er relativt nye i Danmark, men de har eksisteret i Storbritannien og USA de sidste 10 år. Meget forskning har undersøgt disse projekter, hvilket vi også kan drage erfaringer fra. I artiklen her kigger jeg nærmere på otte af de mest centrale videnskabelige artikler om SIB-modellens effekter i praksis (se litteraturliste i bunden af artiklen). Artiklerne bygger samlet på erfaringer fra over 100 SIB’s og data fra interviews, rapporter, feltstudier, og statistiske undersøgelser. Langt størstedelen af erfaringerne er fra Storbritannien og USA, hvilket naturligvis gør, at indsigterne ikke kan oversættes direkte til en dansk kontekst. Lad os starte med de positive erfaringer.

Her peger forskning på, at SIB’s kan byde positivt ind i velfærdsarbejdet:

  1. Forståelse for effekter: SIB-projekter har generelt hjulpet myndigheder til bedre at forstå effekterne af deres velfærdsindsatser. Dette sker, fordi programmerne sætter højere krav til effektmåling og forudsætter mere udbyggede datasystemer. Dette har ofte være positivt oplevet af myndigheder, da det kan skabe et bedre beslutningsgrundlag omkring velfærdsarbejdet og udbrede evidensbaserede indsatser.
  2. Kvalitet i service: SIB’s har ofte muliggjort skabelsen af mere skræddersyede og individualiserede services til borgere. Dette er sket, fordi programmerne har tilladt en højere fleksibilitet i serviceleverancen og skabt mulighed for at offentlige og civile aktører koordinerer indsatser sammen. Nyere erfaringer fra Aalborg og Sverige bakker også op om dette.
  3. Nye ressourcer: SIB’s har i mange tilfælde fået nye organisationer til at investere i velfærd. I USA har en undersøgelse f.eks. vist, at over 40% af SIB-investeringer var fra for-profit investorer (Iovan et al. (2018)).

SIB-projekter har dog ikke entydigt vist positive resultater, og det er derfor centralt at forstå de tilfælde, hvor modellen ikke har levet op til forventningerne. Her er tre centrale erfaringer.

På disse områder skal vi være særligt opmærksomme, når vi udvikler SIB’s:

  1. Brugerperspektivet: I nogle tilfælde er SIB-projekter blevet kritiseret for at reducere udsatte borgeres stemmer i det sociale arbejde. Argumentationen har bl.a. været, at investeringsrationaler kan risikere at trumfe traditionelle værdier i velfærdsarbejdet. En mulighed for at imødekomme dette ligger i selve designet af partnerskaberne og de forskellige aktørers roller og ansvarsområder. Nye samskabelsestilgange inden for offentlig velfærd har også indikeret at kunne styrke brugernes stemmer.
  2. Betaling for effekter?  Det kan være svært at fastsætte kvantitative resultatmål, som repræsenterer den reelle komplekse forandring, man ønsker at skabe. SIB-kontrakter skal desuden kun tage udgangspunkt i de ekstra effekter, programmerne bringer. Ideelt set vil SIB’s bruge omfangsrige evalueringer til at sikre effektforståelse, men disse praksisser er tit dyre og kan risikere at gøre små SIB-projekter omkostningstunge. Der skal derfor reflekteres over balancen mellem præcision i resultatmåling og udgifterne til at opnå dette.
  3. Offentlige besparelser eller investeringer? SIB’s er blevet benyttet med forskellige hensigter, hvilket er set mest tydeligt i USA. Her skabte modellen i nogle stater grundlag for at skære ned i offentlige budgetter med argumentet om, at private investorer kunne tage ansvar fremadrettet. I andre stater blev SIB-projekter benyttet til at investere mere i præventive velfærdsindsatser og understøtte politisk reformarbejde omkring dette.

Der er samtidig områder, hvor forskningen ikke kan drage nogle konklusioner endnu, simpelthen fordi der ikke er nok viden om emnet. Det handler særligt om to områder. 

Her ved vi ikke nok om SIB’s til at drage konklusioner endnu:

  1. Er SIB’s reelt set omkostningseffektive? Der mangler økonomiske studier omkring modellens omkostningseffektivitet sammenlignet med alternative metoder.
  2. Kan SIB’s drive innovation på tværs af sektorer og velfærdsområder? Dette vil kræve langsigtede følgestudier af SIB-projekter og tiden må vise, om modellen lever op til løfterne.

Der er altså evidens for, at SIB’s kan levere bedre services, øge effektforståelsen og tilføje nye ressourcer i offentligt arbejde. Samtidig er der også en række opmærksomhedspunkter, organisationer skal være opmærksomme på i udviklingsarbejdet. Flere nationale erfaringer vil fremadrettet være centralt for vores evne til at designe og udbrede SIB-modeller, der er hensigtsmæssige for vores egen velfærdskontekst.

Oversigt over kernelitteratur der empirisk har evalueret SIB-modellen:

  • Albertson, K., Fox, C., O'Leary, C., & Painter, G. (Eds.). (2018). Payment by results and social impact bonds: Outcome-based payment systems in the UK and US. University of Bristol: Policy Press.
  • Fox, C., & Morris, S. (2019). Evaluating outcome-based payment programmes: Challenges for evidence-based policy. Journal of Eco-nomic Policy Reform,1–17.
  • Fraser, A., S. Tan, A. Boaz, and N. Mays. 2020. "Backing what Works? Social Impact Bonds and Evidence-Informed Policy and Practice." Public Money and Management 40 (3): 195-204.
  • Edmiston, D., & Nicholls, A. (2018). Social impact bonds: The role of private capital in outcome-based commissioning. Journal of Social Policy,47(1), 57–76.
  • Tse, A. E., & Warner, M. E. (2018). The razor's edge: Social impact bonds and the financialization of early childhood services. Journal of UrbanAffairs,1–17.
  • Hevenstone, D. and M. von Bergen. 2020. "Public–private Partnerships in Social Impact Bonds: Facilitating Competition Or Hindering Transparency?" Public Money and Management 40 (3): 205-212.
  • Iovan, S., P. M. Lantz, and S. Shapiro. 2018. ""Pay for Success" Projects: Financing Interventions that Address Social Determinants of Health in 20 Countries." American Journal of Public Health 108 (11): 1473-1477.
  • Jackson, E. T. (2013). Evaluating social impact bonds: Questions, challenges, innovations, and possibilities in measuring outcomes in impact investing. Community Development,44(5), 608–616.

 

Mikkel Munksgaard Andersen

Mikkel er ph.d.-studerende på Copenhagen Business School, Department of Management, Society and Communication

mmu.msc@cbs.dk

Se indlæg