Første sociale investering i sundhed i Danmark

Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus har sammen investeret 13,3 millioner kroner i forebyggelse af senkomplikationer hos diabetespatienter i Aarhus. Steno Diabetes Center i Aarhus og PLO i Aarhus har været med som rådgivere.

Af

Publiceret

Den Sociale Investeringsfond, Rådet for Sociale Investeringer og Aarhus Kommune har indgået et samarbejde om et socialt investeringsprogram, der skal hjælpe mennesker med type 2-diabetes, som er i særlig risiko for at udvikle senkomplikationer, herunder nerve- og nyresygdomme. Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer har i alt investeret 13,3 millioner kroner i indsatsen, som Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune skal levere.

Desværre ser vi en massiv social slagside, når det kommer til diabetespatienter med senkomplikationer. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med denne investering har mulighed for at skabe mere sundhed og vise vejen for andre investeringer på sundhedsområdet.

Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus.

Fakta om diabetes

  • På landsplan lever ca. 250.000 borgere med diabetes, samtidig med at der årligt kommer omtrent 29.000 nye til. Heraf udgør type 2-diabetes den største gruppe med cirka 80 procent af alle diabetestilfælde.
  • I Aarhus Kommune er antallet af borgere med type 2-diabetes mere end tredoblet siden 2000, og i 2018 havde 10.700 aarhusianere type 2-diabetes. Frem mod 2025 forventes antallet at stige yderligere til minimum 15.000.
  • Statistisk set har kortuddannede, lavtlønnede og arbejdsløse større risiko for at udvikle senkomplikationer efter deres diabetes.

Læs mere om investeringen ved at følge linket