Sociale effektinvesteringer kan være et godt supplement til de nuværende sociale indsatser og løse komplekse problemstillinger, men det manglende kendskab ude i kommunerne skal der tages hånd om, hvis det skal udbredes, mener Hans Uldall-Poulsen, direktør i SundInvest.
Hans Uldall-Poulsen har de sidste fem år været med inde over flere sociale investeringer, hvor han har ageret facilitator i struktureringen og opbygningen af dem. Her giver han sit bud på, hvordan landskabet for sociale effektinvesteringer ser ud i Danmark, og hvor der er mulighed for skalering af igangværende indsatser.
Udover at være direktør i SundInvest, som udvikler og leverer sociale investeringsprogrammer, har Hans Uldall-Poulsen over ti års erfaring i den internationale konsulentvirksomhed, Dalberg Group, hvor han har beskæftiget sig med innovativ finansiering. Han har blandt andet været med til at trække erfaringer med sociale effektinvesteringer fra England over i en dansk kontekst.
Sociale effektinvesteringer er et nyt sprog ude i de danske kommuner, og en af de store udfordringer er at sørge for, at alle parter taler samme sprog i udviklingen af et investeringsprogram. Det er nye logikker, der kommer i spil, og forskellige perspektiver skal finde hinanden i et nyt samarbejde, siger Hans Uldall-Poulsen.
Kommunerne har været tilbageholdende over for sociale effektinvesteringer
En af de erfaringer Hans Uldall-Poulsen gjorde sig i starten med de første samtaler med kommunerne var, at det er en langstrakt proces i forhold til at modne kommunerne til at indgå i en social investering:
Han tilføjer:
”Manglen på konkrete eksempler fra en dansk kontekst har betydet at flere kommuner har været noget tilbageholdende med at engagere sig i udviklingen af nye programmer.”
Efterhånden som flere investeringsprogrammer er igangsat i flere kommuner, er det Hans Uldall-Poulsens fornemmelse, at de løbende erfaringer har skabt en større forståelse og tillid til såvel modellen som de centrale partnere:
”Der er rigtig mange kommuner, som er interesserede i sociale effektinvesteringer i øjeblikket, og der begynder at komme stadigt bedre muligheder for, at kommunerne kan sparre internt med hinanden, og det er ubetinget en styrke.”
Flere kommuner har svært ved at løse de komplekse, samfundsmæssige udfordringer for eksempel inden for det sociale- og sundhedsmæssige område. Årsagen til det er blandt andet, at der er en skæv fordeling mellem kommuner, regioner og stat i forhold til, hvem der bærer omkostningerne ved en indsats, og hvem som kan høste gevinsten ved en succesfuld indsats. Den skæve fordeling, mener Hans Uldall-Poulsen, at sociale effektinvesteringer kan være med til at imødekomme:
”Alle aktører anerkender, at de aktuelle incitamentsstrukturer i mange tilfælde gør det unødigt svært at skabe en fornuftig businesscase for iværksættelse af indsatser, der vil kunne skabe stor værdi for alle parter. Men erfaringerne fra udlandet viser, at disse udfordringer i mange tilfælde godt vil kunne håndteres for eksempel gennem etablering af såkaldte outcomefonde.”
Han uddyber:
”I udlandet har man oprette nogle såkaldte outcomefonde, som er fonde, der har til formål at dække hele eller dele af effektbetalingen i forbindelse med iværksættelsen af et investeringsprogram med henblik på at gøre det mere attraktivt for kommuner og regioner at engagere sig i sådanne programmer.”
Muligheden for opskalering af sociale effektinvesteringer i Danmark
Noget af det, der kan skabe en større forståelse for sociale effektinvesteringer og tillid mellem parterne er en højere grad af standardisering i forhold til, hvordan en kontrakt ser ud, hvordan man monitorerer indsatserne og hvordan man skaber en fornuftig betalingsmekanisme, siger Hans Uldall-Poulsen.
Hvor standardiseret, en social effektinvestering kan være, er afhængig af forholdene i de enkelte kommuner, uddyber han samtidig:
”Der er altid forskel på de her programmer. Hvis vi tager diabetesområdet, så er der i Aarhus lavet en investering målrettet udsatte borgere i kommunen, hvor de har nogle helt særlige faciliteter. Men hvis man tager den indsats, som er ret velbeskrevet, og rykker den til for eksempel Korsør, så har de ikke nødvendigvis de faciliteter, hvilket skaber et behov for større eller mindre tilpasninger. Samtidig har alle kommuner ofte en række gode erfaringer det giver god mening at bygge videre på. En vis grad af standardisering vil ofte være til fordel for alle parter, men en vis grad af pragmatisme er typisk sund fornuft.”
Derfor er erfaringerne med sociale effektinvesteringer vigtige både for kommunernes mulighed for standardisering og for skalering af indsatser:
”Før der kommer en højere grad af standardisering, så vil sociale effektinvesteringer i langt de fleste kommuner have en nicheorienteret karakter. Der vil være enkelte kommuner som Aarhus Kommune, der vil kunne gøre det i større skala, men på nuværende tidspunkt er der ikke mange, der kan tage de eksisterende programmer og rykke hurtigt på dem,” siger Hans Uldall-Poulsen.
Der er samtidig forskel på muligheden for at skalere en social effektinvestering alt efter, hvilket problem man søger at løse, siger Hans Uldall Poulsen:
”Inden for beskæftigelsesområdet, der vil man relativt hurtigt kunne skabe noget, der bliver skalérbart, fordi der er en klar kobling mellem den forskel, man gør, og den budgetforbedring man kan skabe. Et andet område, der kunne være interessant, ville være sundhedsområdet, hvor man vil kunne se nogle tilsvarende modeller. Enten har du diabetes eller også har du ikke diabetes. Der er nogle klare indikatorer, som gør området nemt at håndtere både for myndigheden, der sidder med det, og investorerne.”
Hans Uldall-Poulsen
Adm. direktør og stiftende partner i SundInvest og special advisor hos Diabetes Prevention Investment Lab.
Philip Rau-Andersen
Kommunikationsstudent i Den Sociale Investeringsfond. Telefon: 21 13 61 83
Email: pra@dsi.dk