Det skal være mere end en faglig ide

Skrevet af journalist Trine Jørgensen 

Som kommunal ledelse skal man prioritere den svære indbyrdes samtale om gevinster og tilbagebetaling, før man indgår i et socialt investeringsprojekt – og som leverandør skal man forvente øget bevågenhed, men også et råderum, der virkelig kan flytte nogle borgere. Aarhus Kommune deler her ud af erfaringerne fra deres første sociale investeringsprojekt, som i skrivende stund afventer de første borgere.

“Jeg ser projektet som en stor mulighed for at kunne prøve noget af – for tænk hvis det viser sig, at man med en mere intensiv indsats og lavere sagsflow kan flytte nogen unge, der ellers kunne have cirkuleret i systemet i mange år. Det kan jo give enormt meget rent socialfagligt, og det er spændende.”

Socialrådgiver og projektkoordinator Mette Mondrup Pedersen er foreløbig alene på sit kontor i Ungecentret Kalkværksvej i Aarhus, og hun glæder sig til at komme i gang med indsatsen ”Tidlig og intensiv beskæftigelsesrettet indsats ift. unge hjemløse”. Indsatsen er den ene af to i et hjemløseprojekt (se boks), der er realiseret på baggrund af investeringer fra Den Sociale Investeringsfond og Aarhus Kommunes eget Råd for Sociale Investeringer.

Mette Mondrup Pedersen behøver ikke vente længe, for inden sommeren 2021 er omme, har hun sagt goddag til et par nye kolleger og ikke mindst til de første hjemløse unge, der skal indgå i indsatsen. Over de næste 3 år er det målet, at 45 unge skal møde Mette og hendes team, som med en kombination af Housing First og Job First vil give de unge intensiv støtte til at etablere sig i eget hjem, finde beskæftigelse og opbygge en hverdag.

”Det bliver os, der i en periode skal være den unges eneste indgang til kommunen og både have rollen som bostøtte, virksomhedskonsulent, uddannelseskonsulent og så videre. Vi får også nogle muligheder for at være fleksible og fx møde de unge på de tidspunkter og steder, de har brug for det.” fortæller hun.

Housing First-strategi

På en anden adresse i Aarhus sidder Mettes øverste chef Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Han er en af idemændene bag den strategi, som de to hjemløseindsatser er en del af:

”Vi har i de seneste år arbejdet systematisk på en omstilling fra forsorgshjem og herberger til en Housing First-strategi, hvor vi tilbyder hjemløse borgere egen bolig med støtte. Ideen om at skabe et projekt med intensiv støtte til unge hjemløse har vi haft nogle år, men vi har ikke kunnet løfte det økonomisk selv, og vi har haft svært ved at finde partnere,” fortæller Erik Kaastrup-Hansen.

Læs mere om projektet

Aarhus Kommune har en kedelig danmarksrekord som den kommune, der har forholdsmæssigt flest hjemløse unge mellem 18 og 24 år, set i relation til kommunens samlede indbyggertal. Derfor har området også stor politisk bevågenhed, og byrådet har sat som mål at halvere antallet af unge hjemløse over en periode på fem år frem til 2024.

Investering giver muligheder

Tankegangen bag sociale investeringer er ikke fremmed for Danmarks næststørste kommune. Her har man i det seneste årti gennemført flere interne investeringsprojekter og desuden høstet erfaringer ved at deltage i udviklingen af SØM-modellen.

I 2020 etablerede man som den første danske kommune sit eget Råd for Sociale Investeringer, der med et budget på 40 millioner kroner over de næste 5 år skal støtte kommunens udvikling på området. Og da Erik Kaastrup-Hansen og hans team forelagde projektideen for det nyetablerede Råd, opstod muligheden for at skabe kommunens første sociale investeringsprojekt med en ekstern partner. Den Sociale Investeringsfond støtter sammen med Rådet projektet med 23 millioner kroner.

Forud for den beslutning lå er stort forberedelsesarbejde, hvor Den Sociale Investeringsfond også deltog aktivt og rådgav kommunen om teknikken bag sociale investeringskontrakter, fx opsætning af mål og indikatorer og mekanismer for tilbagebetaling.

”Det var en kæmpe fordel at have den statslige fond inde over så tidligt i processen – de yder ikke kun en investering, men kommer også med en stor viden og engagement, som gjorde at vi fik sat de rette rammer om projektet fra starten”, påpeger Erik Kaastrup-Hansen.

Gurli Martinussen er formand for Rådet for Sociale Investeringer og trækker i den rolle på sin mangeårige erfaring fra fondsverdenen, bl.a. 16 år som direktør i TrygFonden. Hun var ikke i tvivl, da hun fik forelagt det færdige projektforslag:

“Rådet er jo netop sat i verden for at bidrage til at løse komplekse sociale udfordringer som den her, og hvis projektet giver de resultater, vi håber på, så vil det blive en del af kommunens generelle indsats på hjemløseområdet og en inspiration for andre kommuner, der har den samme udfordring.”

“Hvis projektet giver de resultater, vi håber på, så vil det blive en del af kommunens generelle indsats på hjemløseområdet og en inspiration for andre kommuner, der har den samme udfordring.”

Gurli Martinussen
Formand for Rådet for Sociale Investeringer 

Grundig forberedelse

For Erik Kaastrup-Hansen har investeringsaftalen skabt mulighed for at accelerere den omstilling, kommunen er i gang med på området. Men med muligheden kommer også nye udfordringer, for også internt i kommunen kræver det grundig forberedelse at lave en investeringsaftale, understreger han.

”Mit bedste råd til andre kommuner er, at det skal være mere end en faglig ide, der driver projektet – der skal også være nogen omkring bordet med et juridisk og økonomisk blik. I skal skabe tydelighed og tryghed i hele organisationen om, hvor I forventer at se gevinsterne af projektet og dermed også, hvor pengene skal komme fra, når tilbagebetalingen forhåbentlig bliver en realitet, fordi målet er nået.”

I Aarhus etablerede man et forberedende team, der – bl.a. med støtte fra Den Sociale Investeringsfond – kunne udarbejde et kvalificeret og forpligtende beslutningsgrundlag for kommunens deltagelse i projektet. Om bordet sad socialdirektøren selv og de relevante driftsledere, og både faglige, økonomiske og juridiske kompetencer var repræsenteret. Alle hørte hjemme i det samme magistratsområde, men alligevel var processen kompleks:

”Det krævede en vis generøsitet af alle i lokalet, for det er jo ikke en eksakt videnskab at regne ud, hvilke gevinster vi vil se på langt sigt. I den situation nytter det ikke noget, at den enkelte afdeling sidder og regner på anden decimal.”

”Mit bedste råd til andre kommuner er, at det skal være mere end en faglig ide, der driver projektet – der skal også være nogen omkring bordet med et juridisk og økonomisk blik.”

Erik-Kaastrup-Hansen
Socialdirektør, Aarhus Kommune

Som del af den interne aftale valgte man at etablere en fælles økonomisk reserve i magistraten – en såkaldt outcomefond – til understøttelse af de tilbagebetalingsforpligtelser, der vil vise sig svære at fordele eller realisere i praksis. Set fra Gurli Martinussens stol er det netop den type greb, der skal til for at sikre projektet:

”Projektet har en tilbagebetalingshorisont på 6 år, men gevinsterne strækker sig længere end det, hvis det lykkes, og de vil også kunne ses helt andre steder end der, hvor indsatsen er iværksat. Set i det lys er en outcomefond en god fødselshjælper for projektet,” siger Gurli Martinussen.

Bredere ambitioner

Projektets formål er først og fremmest at hjælpe unge hjemløse, men bag det mål ligger en bredere ambition, der også stiller krav til projektet, påpeger Erik Kaastrup-Hansen:

”Forhåbentlig ser vi nogle gode resultater for de unge i projektet, men målet er jo også at skabe noget generisk viden og få verificeret en metode, der også kan hjælpe andre borgere og kommuner. Det kræver en omhyggelighed i udvælgelsen af deltagere, så vi ikke kommer til at skabe en laboratoriesituation, hvor barren enten er sat for lavt eller for højt – og det kræver transparens i hele organisationen om, hvad det er vi prøver, og hvad rammerne er.”

Som del af en større omstilling til Housing First spiller projektet også en strategisk rolle, og bl.a. derfor har man valgt at gennemføre det i kommunalt regi fremfor at lægge det ud til en driftsaftalepartner.

”Der var brug for tryghed omkring, at vi har hånd i hanke med udførslen, men perspektivet er afgjort, at vi skal inddrage vores leverandører i kommende investeringsprojekter. Her har projektet også en taktisk betydning for os, for med en bred ekstern alliance kan vi også imødegå den skepsis, vi møder i nogle faglige miljøer overfor Housing First-omstillingen”, fortæller Erik Kaastrup-Hansen.

Som del af projektet har kommunen valgt at konvertere en række herbergspladser til boliger med støtte, og dermed har man sagt farvel til det statslige §110- tilskud. Det har skabt forståelig politisk bekymring i kommunen, og også her håber Erik Kaastrup-Hansen, at projektet vil sætte fokus på et vigtigt dilemma:

”Vi mister jo penge på den korte bane ved at konvertere til noget, vi tror på er fagligt bedre – så jeg håber, det her også vil være med til at understøtte statens blik for, at hvis vi er enige om, at det fagligt og menneskeligt er en god ide med den her type indsatser, så er vi også enige om, at de økonomiske incitamenter ikke skal modarbejde den omstilling.”

Fonde har vigtig rolle

Også for Gurli Martinussen har projektet nogle bredere perspektiver, ikke mindst for den fondsverden, hun selv er rundet af:

“Med god grund er der jo mange fonde, der går op i forankringen af en indsats – lever eller dør den, når støtten ophører? I et socialt investeringsprojekt er det sådan, at hvis indsatsen virker, så kan den relativt nemt komme ind i et kommunalt – eller regionalt eller statsligt – budget og blive videreført. Men fonde kan også spille en vigtig rolle i at modne leverandører, som har brug for donationer for at få skabt evidens for deres forløb eller behandling,” forklarer hun.

Ligesom socialdirektøren har rådsformanden et skarpt blik for, at de sociale investeringsprojekter kalder på et bredere tværsektorielt perspektiv og støtte i andre sektorer:

“Når et socialt investeringsprojekt lykkes, så forplanter gevinsterne sig jo også til det regionale og statslige plan, i fx psykiatri, sygehuse, uddannelse, skatteforhold eller hvor det nu kunne være, og på sigt kan det ikke nytte noget, at det kun er de kommunale kasser, der skal betale for de effekter. Vi er nødt til at have den samtale på tværs af sektorer – og det oplever jeg heldigvis også, der er lydhørhed for, ikke mindst i kraft af Den Sociale Investeringsfonds indsats.”

Interessen motiverer

Tilbage på projektkoordinator Mette Mondrup Pedersens kontor er fokus først og fremmest på de unge, hun og hendes kolleger snart skal møde. For hende handler projektet om det relationelle arbejde med de unge og de muligheder det giver at kunne fokusere på ganske få borgere ad gangen – og det fokus står ikke i modsætning til projektets krav om dokumentation og resultater, påpeger hun:

”Det relationelle arbejde hverken kan eller skal du måle i sig selv, men hvis du som fagperson har nogle relationelle kompetencer at sætte i spil i kontakten til den unge, så vil det også kunne vise sig i, hvor meget man er i stand til at flytte dem – og det sidste skal vi selvfølgelig kunne vise og måle. Jeg håber, at projektet munder ud i en beskrivelse af, hvad det kan give nogle målgrupper at få samlet indsatserne.”

At projektet udspringer af en social investering, mærker hun først og fremmest som en øget interesse fra sin ledelse. Der er simpelthen flere møder og forventninger fra flere interessenter om, at projektet skaber resultater. Den opmærksomhed oplever Mette Mondrup som et plus:

“Der sker jo noget i mødet mellem mennesker, hvis man har forventninger til dem – det er det, vi selv praktiserer i mødet med de unge, og det gælder også for os, der driver projektet. Så for mig er den store interesse et ekstra drive til, at vi gør vores allerbedste for at flytte de unge mennesker.”

“Der sker jo noget i mødet mellem mennesker, hvis man har forventninger til dem – det er det, vi selv praktiserer i mødet med de unge, og det gælder også for os, der driver projektet.”

Mette Mondrup
Projektkoordinator