Der er store potentialer og økonomiske perspektiver i at se sociale indsatser som investeringer, der giver en gevinst, frem for at se dem som rene udgifter

Viceadministrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL), Solveig Råberg Tingey, mener, at sociale effektinvesteringer kan bidrage til en social bæredygtig byudvikling og være med til at løfte mange af de store, sociale udfordringer, vi har i samfundet.

Social bæredygtighed er afgørende, og derfor skal blikket vendes mod det menneskelige og samfundsøkonomiske potentiale, der er med sociale investeringer – økonomisk såvel som menneskeligt – i stedet for at anskue sociale indsatser som en udgift for samfundet. Det mener Solveig Råberg Tingey:

Vi har en tendens til at se sociale indsatser, der løser store velfærdsudfordringer, som udgifter for samfundet og for kommunekassen. Penge, der ryger ud af vinduet. Det synes jeg er et lidt forvrænget billede af virkeligheden.
Solveig Råberg Tingey
Viceadministrerende direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

Beregninger lavet af Landsbyggefonden viser nemlig, at der er store økonomiske potentialer i sociale indsatser, hvis man lykkes med at løse de sociale udfordringer i de almene boligområder.

Komplekse målgrupper skal have en anden hjælp

Som interesse- og brancheorganisation for alle de almene boligselskaber, der driver omkring 600.000 boliger landet over og huser op mod 1 mio. borgere, arbejder BL for den almene boligsektors udvikling.

De beboere der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kan have bagvedliggende og komplekse udfordringer, der forklarer deres fravær. Det kræver en anden tilgang, hvis vi skal hjælpe dem, siger Solveig Råberg Tingey:

”Når vi har at gøre med komplekse målgrupper og dem, der har særlig svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, så kræver det en anden og mere håndholdt indsats. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden”.

Og hjælpen til den enkelte borger skal tænkes sammen, uddyber Solveig Råberg Tingey:

”Vi oplever, at det ofte er medborgere, som har andre udfordringer end det ikke at være i beskæftigelse. De er måske i en psykisk sårbar situation, eller de har en familie, der også har nogle vanskeligheder – så skal man have en målrettet familieindsats. Man kan ikke bare tænke det som en beskæftigelsesindsats, man skal tænke indsatserne sammen, og så skal man tænke dem på tværs”.

En helhedsorienteret indsats målrettet den enkeltes udfordringer er ifølge Solveig Råberg Tingey vigtig, hvis de skal have en forudsætning for at komme i arbejde eller i uddannelse. Samtidig kræver det, at man tænker samarbejde på tværs i de enkelte forvaltninger i kommunerne og bryder med den silotænkning, der kan være. Fx er det oplagt at sætte både sociale mål og beskæftigelsesmål og opgøre gevinsterne ved begge.

Strategiske partnerskaber er vejen frem

BL og Landsbyggefonden er i gang med flere samarbejder omkring sociale effektinvesteringer i den almene boligsektor, og Solveig Råberg Tingey har store forhåbninger til, at det fremadrettet kan bidrage til at løfte de målrettet indsatser mod de mere komplekse problemstillinger i boligområderne, hvor velfærdssamfundets vilde problemer er særligt synlige.

Et eksempel på et sådant samarbejde er en social effektinvestering i Kolding, hvor Landsbyggefonden er gået sammen med Kolding Kommune, den boligsociale helhedsplan Byliv Kolding, der er forankret i flere af byens almene boligorganisationer, Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg som ekstern leverandør.

”Lige så meget som, at det boligsociale arbejde i den almene boligsektor i dag er et velfærdslaboratorium, så tror jeg godt, man kan sige det samme om sociale effektinvesteringer, fordi man inviterer nye partnere ind og i fællesskab udvikler nye velfærdsløsninger. Den boligsociale tilgang og tilgangen i effektinvesteringer har en række lighedspunkter”.

Indsatsens mål er at styrke beskæftigelse og trivsel for en gruppe borgere med komplekse problemstillinger i de store almene boligområder i Kolding, og Landsbyggefonden har regnet på det overordnet potentiale; Kolding Kommune vil kunne spare, hvad der svarer til godt 50 millioner kroner årligt, hvis man lykkes med at få at sammensætningen af beboere i de almene boligområder til at ligne resten af kommunens, fx ved at få flere voksne og unge i beskæftigelse og i uddannelse. Dertil kommer, at staten vil få en gevinst på knap 70 millioner kr. årligt.

Samarbejdet i Kolding viser med al tydelighed de store potentialer og økonomiske perspektiver, der er i at se sociale indsatser som investeringer, der giver en gevinst frem for at se dem som rene udgifter, fortæller Solveig Råberg Tingey:

”Forhåbningen og forventningen er at flere borgere kommer i arbejde eller uddannelse og at der skabes bedre trivsel og muligheder – også for deres børn. Lykkes det, så er det også en investering, der giver et afkast både på den korte og på den lange bane. Det er en ny måde, vi arbejder på i den almene sektor i tæt samarbejde med kommunerne – at vi tænker indsatserne sammen og prøver at tænke i investering som noget, der giver en effekt og som kan bygge oven på den stærke platform, vi har i de boligsociale helhedsplaner”.

Vigtigheden i at udnytte og sætte fokus på de potentialer, der ligger i strategiske partnerskaber, er en central faktor for BL. Det offentlige får svært ved at løse de komplekse, sociale udfordringer alene.

Vi ser strategiske partnerskaber som en klar del af løsningen på de store samfundsudfordringer. Det gælder både mellem kommunerne, erhvervslivet, de almene boligorganisationer, de boligsociale indsatser, som er støttet af Landsbyggefonden, andre fonde, der kan spille en rolle og civilsamfundet – alle aktører skal være med til at gøre en indsats, hvis vi skal lykkes.
Solveig Råberg Tingey
Viceadministrerende direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

Det er afgørende for BL og Landsbyggefonden, at samarbejdet i de sociale effektinvesteringer, der sættes i gang tænkes godt sammen med de boligsociale indsatser, der ofte allerede foregår i boligområdet.

Komplekse udfordringer kræver et langsigtet perspektiv og tillid

Det langsigtede perspektiv skal samtidig være i centrum i arbejdet med borgere med komplekse udfordringer, fordi der skal være plads til små fremskridt, forklarer Solveig Råberg Tingey:

”At en borger kommer ti timer i arbejde kan være et succeskriterie i sig selv? Det er små milepæle og små trædesten til det store potentiale, der ligger længere ude i fremtiden,” siger Solveig Råberg Tingey og fortsætter:

”Det handler i høj grad om at møde det enkelte menneske i øjenhøjde og få skabt et stærkt tillidsbånd. I den almene boligsektor har vi en helt unik platform. Vi er til stede, hvor borgerne bor, og det giver gode muligheder for at bygge tillid. Her kan man opleve, at medarbejderne er på fornavn med borgerne, og her har man et godt blik på, hvad det er for nogle udfordringer, den enkelte kan stå over for. Og man har et stærkt lokalt netværk og samarbejde med kommune, civilsamfund og private aktører at bygge videre på”.

Det er ifølge den viceadministrerende direktør afgørende, hvis man skal lykkes med at løse de vilde samfundsproblemer og skabe en mere social bæredygtig byudvikling.