Kære læser
Her kommer et andet input end, hvem der skal lede Danmark de næste fire år – vi håber selvfølgelig, at det bliver nogen, der kan se potentialet i sociale investeringer i velfærd!
For det går faktisk ret fint med at få lavet sociale investeringer her hjemme, i nyhedsbrevet kan du læse om Den Sociale Kapitalfond EFFEKTs nyeste skud på stammen, som er en beskæftigelsesindsats i Hillerød kommune. Vi har også spurgt ledende partner David Dietz, hvordan det går med fonden et års tid inde i dens levetid, det kan du både læse om og lytte dig til i vores podcast.
Ellers byder nyhedsbrevet på en opdatering i værktøjstøjskassen; det lyder måske ikke så sindsoprivende, men for os i Den Sociale Investeringsfond er det dog alligevel en lille milepæl, at vi kan uddybe afsnittet om governancestruktur og styregrupper. Det viser nemlig, at vi nu har så meget erfaring fra vores 11 sociale investeringer, at vi ikke kun kan rådgive om selve business casen og setup, men også om, hvordan man får en god praksis og styring, når investeringerne er i gang.
Sidst, men ikke mindst, er der kommet flere ord til Ordbogen, så nu kan du fx få svar på, hvad et dashboard vil sige i investeringssammenhæng.
God læselyst og nyd efterårsferien, hvis den venter lige om hjørnet. Husk ikke mindst at bidrag altid er velkomne, bare skriv til [email protected].
Venlig hilsen
Nanna Theut, redaktør på socialeinvesteringer.nu
![](https://socialeinvesteringer.nu/wp-content/uploads/hilleroedkommune-800x573.jpeg)
Ny social investering i Hillerød Kommune målrettet sygemeldte borgere
Den sociale investering skal udvikle sygedagpengeområdet i Hillerød Kommune og er et partnerskab mellem kommunen, Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor i indsatsen og Marselisborg som ekstern leverandør.
![Jannik Tharben Buchholz.](https://socialeinvesteringer.nu/wp-content/uploads/Janniktharbenbuchholz.jpg)
Vi har en enormt vigtig opgave
Ledende partner i Den Sociale Kapitalfond EFFEKT, David Dietz, mener, at potentialet for at løfte velfærden med sociale effektinvesteringer er kæmpe stort, hvis det lykkes at få flere private investorer med. Med den første private fond for sociale effektinvesteringer har han sammen med sine partnere taget første skridt.
![En mand står og kigger på sin laptop.](https://socialeinvesteringer.nu/wp-content/uploads/working-standing-purple.png)
Governancestruktur
![](https://socialeinvesteringer.nu/wp-content/uploads/brett-jordan-7PYqjNzvrc4-unsplash-800x532.jpg)
Ordbog til at forstå sociale investeringer
I ordbogen kan I finde mange af de begreber, der bliver brugt i arbejdet med sociale investeringer.