Vi ved det godt: I fremtiden bliver vi flere ældre i Danmark, og allerede nu er det svært at skaffe nok arbejdskraft til området. Der er brug for at tænke nyt, og i Aarhus Kommune sætter man turbo på den proces med en nyetableret sundhedsfond. Rådmanden og sundhedschefen fortæller her om planerne.
”Vi må erkende, at vi ikke længere bare kan forlænge den kendte verden med brædder – vi er nødt til at gøre noget drastisk anderledes, hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde støtte til de ældre borgere, der har brug for det. Og her håber vi på, at vi med sundhedsfonden kan udvikle nye metoder og samarbejder, der kan hjælpe os med den udfordring.”
Sådan siger Christian Budde (V), der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og en af arkitekterne bag kommunens nye sundhedsfond. Planerne for sundhedsfonden blev godkendt af byrådet i 2023, de første investeringer er sat i værk, og i skrivende stund har byrådet netop udnævnt et investeringsråd med fem eksterne eksperter. Deres job bliver at bistå sundhedsfonden med at udvælge investeringer, definere kriterierne for arbejdet og understøtte det netværk af samarbejder, der kan løfte fondens formål.
Et dobbelt formål
Som mange andre arbejder Aarhus Kommune i disse år med de såkaldte vilde problemer, dvs. komplekse samfundsproblemer uden en oplagt løsning. Den aldrende befolknings sundhed er et af dem, og under overskriften ”Sundhed ind i alt” arbejder man med nye veje – bl.a. ideen om en sundhedsfond, som nu er blevet til virkelighed.
Formålet med fonden er først og fremmest at investere i indsatser og aktiviteter, der fremmer borgernes sunde aldring – og bag formålet ligger naturligvis et håb om også at gøre ældreområdet økonomisk bæredygtigt, fortæller Christian Budde:
”Vi håber jo så at sige at slå to fluer med et smæk i sundhedsfonden – for det første, og det er det allervigtigste, at vores ældre borgere kan blive sundere og mere selvhjulpne, så de kan blive boende i eget hjem i flere år og have en hverdag, hvor de ikke er afhængige af nær så meget hjælp fra os, som de er i dag. Og det andet er selvfølgelig den politiske og økonomiske side af det, nemlig at den udvikling også vil være god for vores bundlinje i kommunen.”
Vejen til målet går bl.a. gennem kapacitetsopbygning – dvs. udvikling af samarbejdsmodeller og konkrete aftaler med fx fonde, NGO’er og erhvervslivet om indsatser, der kommer borgerne til gode. Ved på den måde at åbne kommunens døre håber man at få inspiration til nye metoder, processer og indsatser, der kan understøtte det borgerrettede mål. Kommunen har afsat 105 mio. kr. over de næste fire år til fonden og et af succeskriterierne er, at man i den periode indgår aftaler, der kan mobilisere eksterne ressourcer svarende til mindst halvdelen af det beløb.
Sundhedsfonden skal både igangsætte konkrete, borgerrettede indsatser og arbejde med mere langsigtet kapacitetsudvikling og innovation, og den balance er helt afgørende, understreger Christian Budde:
”Det er vigtigt, at sundhedsfonden ikke bliver en tænketank, der går mest op i forskning. Den her kobling mellem innovation og praksis er supervigtig, og vi kommer til at arbejde meget med forbindelsen mellem de eksterne partnerskaber og vores egen drift, som jo skal være med til at udføre indsatserne.”
Ideer og innovationskraft
I kommunens forvaltning Sundhed og Omsorg er man nu ved at lægge de første spor til sundhedsfonden. Til daglig er fonden bemandet med en projektleder og en datamedarbejder, og bag dem står hele forvaltningen med bl.a. sundhedschef Otto Ohrt i spidsen. Når det eksterne investeringsråd er på plads, går arbejdet for alvor i gang, og der er allerede mange planer og ideer. Et centralt fokuspunkt er fx det såkaldte forebyggelsesvindue – den periode i borgernes liv, hvor de er mellem 60 og 80 og ofte er meget motiverede for at fastholde et sundt og aktivt liv i takt med, at de bliver ældre.
”Vi kommer til at arbejde meget med forebyggelse, så vi er optagede af at udforske de mekanismer, der så at sige aktiverer de 60-80-årige til at gøre noget for deres sundhed – og her er det jo oplagt at tage fat i andre aktører, der også arbejder med det her, fx pensionsselskaber eller forsikringsselskaber,” fortæller Otto Ohrt.
Et andet fokuspunkt er at arbejde systematisk med data – dels for at kunne monitorere virkningen af de indsatser, man sætter i gang, men også for at kunne indkredse de grupper borgere, der i særlig grad kunne have glæde af nytænkning istøtten. Til dem hører også grupper, der kan være svære at nå for kommunen, understreger Otto Ohrt:
”Vi har allerede nu identificeret nogle områder, hvor business casen så at sige er god, dvs. hvor vi ved, at vi kan gøre noget for de her borgere – men hvor rekrutteringen er svær, forstået sådan at det er vanskeligt at få kontakt til dem, vi gerne vil tilbyde støtte. Her overvejer vi, om man kan samarbejde med professionelle kommunikationsaktører om at tænke nye veje, fx i form af kampagner eller lignende.”
Også fonde og NGO’er står højt på ønskelisten over mulige samarbejdspartnere. En partnerskabsaftale med Den Sociale Investeringsfond er allerede på trapperne, og i den ligger der både planer om konkrete indsatser og fælles erfaringsudveksling. Sundhedsfonden er også i dialog med almennyttige fonde, ligesom man rækker ud til civilsamfundsorganisationer.
”Vores mandat er jo, at vi både skal arbejde med de sikre og de mere risikofyldte investeringer, og det kræver noget innovationskraft og forskellige udviklingsmotorer, og dermed også en bredde i samarbejdet – så vores drømmescenarie er at komme hele vejen rundt, til fondene, civilsamfundet og det private erhvervsliv,” siger Otto Ohrt.
Nye rammer for driften
Frontpersonalet på sundheds- og ældreområdet spiller naturligt nok en helt afgørende rolle i fondens arbejde. Det er dem, der bl.a. skal udføre de konkrete indsatser på andre vilkår end de er vant til, og det er dem, der har en praksiserfaring og indsigt i behovene, som fonden kan trække på. Otto Ohrt fortæller:
”Internt i organisationen står vi overfor en spændende ledelsesopgave, for investeringstankegangen skaber jo ogsåændringer for medarbejderne – de skal selvfølgelig fortsat have fokus på borgeren, men de skal også gerne følge de rammer, vi har sat for indsatsen og løbende afrapportere på de parametre, der er sat op. Det giver en helt andet måde at implementere indsatser på, end vi er vant til – men det skaber også mulighed for en dialog med praksis om, hvor de ser potentialet for investering og nytænkning, og den dialog prioriterer vi højt.”
Konkret har forvaltningen gennemført en række møderunder og indsamlet ideer fra ledere og teams i bl.a. sundhedscentre og i ældreplejen. Ud af de mange input har man udvalgt en håndfuld business cases, som kan gennemføres indenfor fondens rammer og har det nødvendige forandringspotentiale, og et af det kommende investeringsråds opgaver bliver at arbejde videre med den liste.
Interesse fra andre kommuner
Også politisk ligger der en vigtig opgave i dialogen, ikke mindst fordi Aarhus Kommune er den første i Danmark, der har etableret sin egen fond på sundhedsområdet. Rådmand Christian Budde mærker interessen fra andre kommuner, bl.a. når han varetager sit hverv som medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg:
”Jeg oplever stor nysgerrighed omkring sundhedsfonden, og jeg har også set løftede øjenbryn, både når vi fortæller om de afsatte midler og om den konstruktion og samarbejdsmodel, vi har valgt. Den indebærer jo, at vi som kommune skal afgive noget kontrol og acceptere, at også markedsaktører kommer ind som samarbejdspartnere på ældreområdet, og det kan man selvfølgelig have forskellige politiske holdninger til.”
Christian Budde forventer, at interessen vil stige i takt med, at sundhedsfonden går i gang med arbejdet og forhåbentlig om nogle år kan fremvise resultater.
”I sagens natur løber vi en risiko her, og der vil helt sikkert være nogle af sundhedsfondens tiltag, der ikke går så godt, som vi håber – men jeg er sikker på, at vi samlet set kan løfte livskvaliteten for mange ældre borgere gennem fondens arbejde og dermed imødegå den demografiske udfordring, som alle kommuner står i. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at andre kommuner med tiden vil kigge på lignende konstruktioner.”
Sundhedsfondens succeskriterier
- Dens indsatser skal gøre en dokumenterbar forskel for mindst 1.000 borgere i Aarhus Kommune inden for de udvalgte målgrupper
- Dens indsatser skal øge livskvaliteten blandt kommunens borgere svarende til mindst 1.000 kvalitetsjusterede leveår
- Dens investeringer skal inden for en 10 år periode samlet set give anledning til en budgetforbedring, der overstiger omkostningerne til indsatserne
- Dens investeringer skal under et være omkostningseffektive, sådan at den gennemsnitlige pris for etkvalitetsjusteret leveår ikke må overstige 350.000 kr.
- Fonden skal gennem sit virke understøtte mobilisering af eksterne ressourcer, der repræsenterer en værdi svarende til mindst 50 pct. af fondens budget
Trine Jørgensen
Trine er freelanceskribent, kommunikationsrådgiver og forskningsformidler. Telefon: 25 85 06 18
Email: trine@summarium.dk